Previous Page  257 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 257 / 407 Next Page
Page Background

Ellers er det en hjælp, hvis man på værkstedet har

et sæt tal- eller bogstavstempler, så man f. eks. kan

mærke benene og sargen sammen på indersiden af

sargen.

Rammer og døre mærkes på retsiden. I tilfælde,

hvor der er et meget stort antal ens rammer, mærkes

stykkerne kun med en streg.

Ved mærkning af skuffer tegnes spidsvinklen altid

på den udvendige side af forstykket, på bagsiden af

bagstykket og på underkanten af skuffesiderne.

Nummerering.

Een bestemt regel for nummereringen af et møbels

mange bestanddele gives ikke, men den er påkrævet.

På værkstederne kan man se flere uklare metoder.

Det er bedst at begynde talbetegnelsen fra venstre.

Hvis man f. eks. har et skuffemøbel med flere ræk­

ker skuffer, bør man begynde med nr. 1 skuffe for­

oven til venstre og fortsætte nummereringen nedefter,

derefter gå op til den øverste skuffe i næste række

og derfra igen nedefter. Denne metode dækker klart

og enkelt døre, plader og skuffer.

Det er tidligere nævnt, at mærkningen ikke må

foretages med blækstift, og man må heller ikke bruge

blåkridt. Begge dele er vanskelige at fjerne, og selv

om man tilsyneladende har pudset mærkerne væk,

kan efterbehandlingen trække farven frem igen, hvor­

ved man får unødigt ekstra arbejde.

Det massive træ arbejder.

Til kassemøbler anvendes i dag hovedsagelig møbel­

plader og krydsfinér, og ved disse materialer behøver

snedkeren ikke regne med, at fladerne kan svinde.

Men hvor der er tale om møbler, hvis sider, plade og

bund er af massivt træ, må der tages hensyn til, at

træet kan svinde. Konstruktionerne bør udføres så­

ledes, at træet kan svinde på bredden, uden at for­

siden med dens samlinger bliver ødelagt.

Så længe der sinkes, er der ingen problemer, men

så snart løbelisten, som med sin længderetning går

på tværs af siden, anvendes, må man grate listen fast

og kun lime den på de forreste 5-7 cm samt over

endefladen, hvor den møder gratlisten (skurtens) bag­

kant. Hvis man ville lime den i fuld længde, svinder

siden alligevel, og samlingerne på forkanten vil blive

ødelagt.

Hvis man vil skrue sine løbelister på, kan man

nøjes med at lime dem på siden 5 cm samt over enden,

hvor de møder gratlisten, og så skrue den bageste

del af listen fast. Skruehullerne bør være aflange, så

skruerne kan glide i begge retninger; sådanne huller

kaldes

svindhuller.

1

7

\ti .. '

:i

3

4

5

6

Fig. 414.

Når graten udføres, må man standse ca. 7-8 mm

fra sidens forkant. Det gælder om ikke at gøre brystet

for stort, men naturligvis må det heller ikke være

alt for lille.

Fastgørelse af en massiv plade på bordsarg er også

en konstruktion, som kræver stor hensyntagen til

svindretningen. Man kan som regel lime pladen ca.

8-10 cm ind på sargen, regnet fra midterfugen i

pladen. Den øvrige del af pladen må skrues på, enten

med svindjern eller fjederklodser, og for yderligere

at styrke bordets stabilitet, kan man på det stykke,

hvor plade og sarg er sammenlimet, pålime en vinkel­

klods.

Rigleudtrækket fastskrues under bordpladen gen-

S/de

Lø beliste

I

G ra t/iste

Fig. 415.

255