Teaktræet er blevet så almindeligt til møbler på
grund af dets robuste, åbne og ret fedtede overflade,
som er billig at behandle. Teaktræets ensartede,
mørkebrune og rolige overflade med de ofte fore
kommende mørkere årer kan danne en smuk kon
trast til bøgetræet og andre lyse træsorter.
Palisandertræet er også populært, men bruges mest
til møbler eller inventar af meget høj klasse. Træet
ejer i sig selv et fedtstof, som bevirker, at når man
pudser arbejdet og stadig sliber det finere og finere får
den smukkest tænkelige, matblanke og hårde overfla
de. Med en tynd lakoverflade fremtræder palisander
træet med den mørke farve og den rolige struktur
som et smukt udtryk for en af skovenes aristokrater.
Man bør ikke sætte palisander sammen med simple
træsorter; det kan virke som spekulation.
Men skovene ejer så mange andre træsorter, som
kan anvendes; de må ikke glemmes, fordi bestemte
træsorter er mode. Man bør altid vælge slanktvokset
træ til møbler. I de klare og enkle former, der arbejdes
med i dag, kan man ikke bruge stærkt året træ eller
finér, idet materialet er underlagt møblets form. Man
bør altid meget følsomt vælge træ eller finér ud til
hvert enkel møbeltype. Diskret materialevalg vil altid
og naturligt bevare sin værdi.
ET ARBEJDE PÅBEGYNDES
Den almindelige fremgangsmåde er, at kunden hen
vender sig til en møbelarkitekt eller mesteren, som
tegner nogle skitser af det ønskede møbel. Når disse
forhandlinger har ført til en endelig skitse, kan sned
keren opgive prisen. Møbelarkitekten eller mesteren
udarbejder derefter de nødvendige tegninger. Sned
keren må nøje sætte sig ind i alle enkeltheder som
f. eks. beslagenes art, polstringens beskaffenhed,
materialerne og deres behandling og endelig betalings-
og leveringsbetingelserne. Alle disse spørgsmål må
ligge helt klart, da der ellers let kan opstå forsinkelser
ved arbejdets udførelse. Det tresidige tillidsforhold,
hvor møbelarkitekten på kundens vegne tilser arbej
det og har ansvaret over for kunden, medens snedke
ren arbejder sammen med møbelarkitekten, kan be
tegnes som ideelt.
Det er betydeligt vanskeligere, når snedkeren skal
løse en opgave uden bistand af en møbelarkitekt.
Snedkeren må da påtage sig møbelarkitektens mang
foldige opgaver, f. eks. formgivningen, tegnearbejdet,
valg af glas, metaller, læder, stoffer, træsort og ikke
mindst farvesammenstillingen. Det er næsten altsam
men ting, som snedkeren ofte kun lægger ringe vægt
på, men som skal gennemtænkes, når en kunde fuld
af tillid henvender sig til en dygtig snedker. Det er af
stor betydning, at dette tillidsforhold opretholdes, og
snedkeren må derfor kunne skønne, om han magter
den foreliggende opgave. Han må være klar over, at
det kun er få givet at kunne det hele. Han må også
regne med den tid, der skal bruges til løsning af så
danne opgaver.
Til brug ved kopiering af stilmøbler findes et rigt
materiale på biblioteker og museer. Det er naturligvis
bedst, når snedkeren kan få adgang til at måle møblet
op med dets mangler og skævheder, for måske er det
netop disse enkeltheder, hans kunde ønsker.
FAGTEKNIK
Tilrettelægning af arbejdet på værkstedet.
Værkstedet bør indrettes efter arten af det arbejde,
der skal udføres under hensyntagen til dets beliggen
hed og dets arbejdsmetode. Man bør tage i betragt
ning, hvilke møbeltyper og kvaliteter, der skal frem
stilles. Det er af stor betydning for økonomien, at der
arbejdes med system.
Ved indretning af en større virksomhed vil det være
naturligt at henvende sig til specielle rådgivere, både
med hensyn til investering af kapital og udnyttelse
af værkstedets kapacitet. Her gives derfor kun vej
ledning for et almindeligt håndværksted med hjælpe
maskiner.
Arbejdet ledes enten af mesteren eller af mesteren
og en værkstedsleder, som fordeler arbejdet til de
svende, som har de bedste forudsætninger for at
kunne udføre de enkelte dele af det. Det har stor
betydning, at arbejdet fordeles rigtigt, for derved op
når man et godt arbejdstempo og også arbejdsglæde.
Tilskæringen bør udføres enten af mesteren selv
eller af en specielt uddannet mand, som er fortrolig
med alle enkeltheder på dette område. Det lønner sig
sjældent at lade svendene udføre tilskæringen.
Ethvert arbejde bør påbegyndes rettidigt efter en i
forvejen tilrettelagt plan. Hvis man påbegynder ar
bejdet for sent, kan man komme ud for at måtte sætte
flere svende på arbejdet, hvorved produktionsomkost
ningerne forøges.
Man bør beregne en rimelig tid til det arbejde, der
skal udføres og sørge for, at den ventetid, der kan
opstå, udnyttes til andre arbejder.
Svendens arbejdsmetode.
Allerede ved antagelsen af svenden må mesteren
søge at overbevise sig om hans egnethed til det arbej
de, der udføres i værkstedet. Det gøres bedst ved at
forklare den arbejdssøgende svend værkstedets ar-
250