249 / 407
Samme bestræbelser var det, der i et radikalt brud
med fortiden førte til funktionalismen. Formålet, funk
tionen, skulle som hos van de Veide bestemme for
men, og en hensigtsmæssig form var, påstod man, i
sig selv smuk. Under påvirkning af moderne kunst
retninger, af dampskibe, flyvemaskiner og de nye
fabriksbygninger, der i gammeldags betydning slet
ikke var »arkitektur«, gennemførtes princippet nu
med ubønhørlig konsekvens. Udgående fra enkle, geo
metriske former og med opgivelse af al egentlig orna
mentik skabtes der en ny stil. Fuldt udformet frem
trådte den ved verdensudstillingen i Paris 1925, især
repræsenteret af den schweizisk-franske arkitekt Le
Corbusier (udt. Lø Korbusie). I Norden blev udstil
lingen i Stockholm 1930 afgørende.
Fig. 405. Svensk armstol af bøjet træ udf. 1940 af firmaet
K arl Mathsson efter tegning af Bruno Mathsson.
af forkromede stålrør, der på de fleste virkede kolde,
»klinikagtige«, og også hurtigt gik helt af mode, står
som symbolske (fig. 403). Men i årenes løb er der
sket en tilnærmelse fra begge sider. Publikum har mer
eller mindre vænnet sig til stilen, og denne har i væ
sentlig grad skiftet karakter - så meget, at flere vil
mene, den ikke længere bør benævnes funktionalisme.
Den er blevet mere socialt betonet, mere borgerlig,
og arkitekterne har indset, at begreber som naturlig
hed og hygge også bør indgå i det formålstjenlige.
Møblerne er blevet mere bevægede i formen, og træet,
der næsten syntes at skulle gå af brug, dyrkes i høj
grad igen.
Fig. 404. Dansk stol udf. 1927 af N. C. Jens K jæ r efter
tegning af K aare Klint. Palisander med betræk af læder.
(Frederiksborgmuseet
Som boligen skulle være en »bomaskine«, blot ind
rettet for anvendelighed og hygiejne, således skulle
møblerne ikke længere »komponeres« efter diskutable
skønhedsbegreber, men »konstrueres« alene udfra
håndgribelige praktiske hensyn. Med forkærlighed
toges nye materialer som rustfrit stål og bakelit i brug.
Rette linier og firkantede former, ofte med indtrukne
sokler for at undgå beskadigelse ved spark og med
glatte flader, lette at rengøre, var karakteristiske. En
keltmøbler, ikke møblementer blev igen det alminde
lige. Langt de fleste af dem fremstilledes serievis på
møbelfabrikker. I overvejende grad var det fra nu af
arkitekter, der gav tegning til dem.
Selv om funktionalismen fik begejstret tilslutning
fra mange, så frastødte den dog i begyndelsen den
brede befolkning ved sin brutale konsekvens. Stolene
Fig. 406. Dansk serviceskab med skydedøre udf. 1945 af
firmaet C arl Hansen og Søn efter tegning af Peter Hvidt og
O. Mølgaard Nielsen. Et seriefremstillet møbel af cellulose
behandlet bøgetræ til at sætte sammen af køberen.
247