Previous Page  258 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 258 / 407 Next Page
Page Background

nem de kraftige lister, som limes på siden af riglerne;

skruehullerne er også her aflange.

Ved mere specielle løsninger på udtræk kan man

godt påskrue rigleudtrækket direkte gennem riglen,

men det kræver naturligvis en tykkere riglestok.

Hvis man ønsker profillister pålimet på tværs af

træets længderetning, kan de notes ind i siden og

limes på den forreste halvdel. Når listen strammer i

noten, skulle der være skabt større sikkerhed for, at

den bliver siddende, det kan kun anvendes med

spinkle lister, med større listedimensioner må man

grate.

Kernens opbygning.

Hvis der benyttes møbelplade til siderne, er pro­

blemerne ikke så store, som når disse er af massivt

træ og skuffen skal glide direkte op ad indersiden

på møblet.

Det forudsættes, at siderne er blevet plejet på

rette måde med tørring, afretning og meget fin tan-

ding, og at de efter finéringen er blevet kontrolleret

daglig, og at de ikke har slået sig, således at der fore­

findes glatte flader til opbygning af møblet.

Man bør sørge for, at plade og bund og eventuelt

sinklisten bliver en lille millimeter længere bagtil;

derved opnås at skuffen altid kan gå fri. Skurter kan

lige så godt bores som tappes ind i siden.

Når kernen er samlet, skal skuffehullerne gås efter.

Det er meget vigtigt, da hele skuffegangen og dermed

en meget væsentlig del af møblets kvalitet bestemmes

af dette arbejde. Løbelisterne påskrues og er samtidig

forbundet med en ganske kort tap ind i skurtens

bagkant. Ved at give løbelisten et let høvlstrøg bag­

til, opnår man at få skuffehullet en anelse højere,

og da plade og bund er en lille millimeter længere

Fig. 417. Øverst: Eksempel på øget slidstyrke af skuffesidens

underkant. Nederst: Eksempel på profilering a f skuffesidens

øverste indvendige kant.

bagtil, er betingelserne for at føre arbejdet videre til

stede.

Derefter passes skuffeforstykket stramt både i

længden og bredden, hvorpå skuffebagstykket spæn­

des sammen med forstykket. Bagstykket stødes af i

længden, men således at det bliver V

2

mm længere

end forstykket. Derved opnår man, at skuffen altid

strammer bagtil, så man ikke kommer til at trække

den helt ud. Siderne passes nu stramt i, og skuffe­

træet er klar til at sinkes. Hvis møblets front er skrå,

eller hvis andre forhold gør sig gældende, kan man

sætte skuffesiderne i og støde dem glatte med fronten.

Man opnår derved, at skuffen, når den er samlet,

følger fronten.

Til skuffesider anvendes som oftest ahorn, eg og

mahogni på grund af disse træsorters stabile og faste

struktur og smukke farver, og de skal glide på blødt

materiale, f. eks. fyrretræ. Det er en gammel regel,

at når to stykker træ glider mod hinanden, skal det

ene være hårdt og det andet blødt for at give en støt

gang.

Skuffetræ skal altid være udsøgt træ; det skal være

tørt og roligt og samtidig helst smukt.

Når sinkerne skæres, skal de være lige store i alle

skuffer, også hvis skufferne er af forskellig bredde;

man skal drage omsorg for, at tap og hulsinken bliver

ens på alle skufferne. Mange regner den såkaldte

engelske sinke for at være smukkest (se under sam­

linger). Sinken giver karakter i et godt forarbejdet

møbel.

Skuffesidens overkant kan også dyrkes, når det

ønskes, at skuffesiden skal være tyndere, end den

ser ud til. Det kan gøres ved på overkanten at fase

eller kradse en staf, eller ved at false. Se fig. 417.

Det er et virkemiddel, som ofte anvendes ved møb­

ler af god kvalitet, en detaille, som kun virker æstetisk

forbedrende.

Skuffetilpasning.

Ved afhøvling af skuffesiden bruges en skarp ru­

bank. Under siden lægges et stykke tyk møbelplade,

som nøjagtigt holder skuffens indvendige mål i dyb­

den. Derved opnår man, at siden forbliver plan ud­

vendig.

Under skroget anbringes en sokkel og bagklædnin­

gen sættes i for at sikre, at skroget ikke slår sig. Det

er bedst, hvis man kan stille møblet op på et underlag,

som er lige og ligger vandret. Når disse ting er iagt­

taget, er man næsten sikker på, at tilpasningen af

skufferne vil lykkes.

Skuffens sider og kanter pudses med skarpt og

ikke for groft sandpapir, til man har fået den til at

glide let og ensartet.

256