nem de kraftige lister, som limes på siden af riglerne;
skruehullerne er også her aflange.
Ved mere specielle løsninger på udtræk kan man
godt påskrue rigleudtrækket direkte gennem riglen,
men det kræver naturligvis en tykkere riglestok.
Hvis man ønsker profillister pålimet på tværs af
træets længderetning, kan de notes ind i siden og
limes på den forreste halvdel. Når listen strammer i
noten, skulle der være skabt større sikkerhed for, at
den bliver siddende, det kan kun anvendes med
spinkle lister, med større listedimensioner må man
grate.
Kernens opbygning.
Hvis der benyttes møbelplade til siderne, er pro
blemerne ikke så store, som når disse er af massivt
træ og skuffen skal glide direkte op ad indersiden
på møblet.
Det forudsættes, at siderne er blevet plejet på
rette måde med tørring, afretning og meget fin tan-
ding, og at de efter finéringen er blevet kontrolleret
daglig, og at de ikke har slået sig, således at der fore
findes glatte flader til opbygning af møblet.
Man bør sørge for, at plade og bund og eventuelt
sinklisten bliver en lille millimeter længere bagtil;
derved opnås at skuffen altid kan gå fri. Skurter kan
lige så godt bores som tappes ind i siden.
Når kernen er samlet, skal skuffehullerne gås efter.
Det er meget vigtigt, da hele skuffegangen og dermed
en meget væsentlig del af møblets kvalitet bestemmes
af dette arbejde. Løbelisterne påskrues og er samtidig
forbundet med en ganske kort tap ind i skurtens
bagkant. Ved at give løbelisten et let høvlstrøg bag
til, opnår man at få skuffehullet en anelse højere,
og da plade og bund er en lille millimeter længere
Fig. 417. Øverst: Eksempel på øget slidstyrke af skuffesidens
underkant. Nederst: Eksempel på profilering a f skuffesidens
øverste indvendige kant.
bagtil, er betingelserne for at føre arbejdet videre til
stede.
Derefter passes skuffeforstykket stramt både i
længden og bredden, hvorpå skuffebagstykket spæn
des sammen med forstykket. Bagstykket stødes af i
længden, men således at det bliver V
2
mm længere
end forstykket. Derved opnår man, at skuffen altid
strammer bagtil, så man ikke kommer til at trække
den helt ud. Siderne passes nu stramt i, og skuffe
træet er klar til at sinkes. Hvis møblets front er skrå,
eller hvis andre forhold gør sig gældende, kan man
sætte skuffesiderne i og støde dem glatte med fronten.
Man opnår derved, at skuffen, når den er samlet,
følger fronten.
Til skuffesider anvendes som oftest ahorn, eg og
mahogni på grund af disse træsorters stabile og faste
struktur og smukke farver, og de skal glide på blødt
materiale, f. eks. fyrretræ. Det er en gammel regel,
at når to stykker træ glider mod hinanden, skal det
ene være hårdt og det andet blødt for at give en støt
gang.
Skuffetræ skal altid være udsøgt træ; det skal være
tørt og roligt og samtidig helst smukt.
Når sinkerne skæres, skal de være lige store i alle
skuffer, også hvis skufferne er af forskellig bredde;
man skal drage omsorg for, at tap og hulsinken bliver
ens på alle skufferne. Mange regner den såkaldte
engelske sinke for at være smukkest (se under sam
linger). Sinken giver karakter i et godt forarbejdet
møbel.
Skuffesidens overkant kan også dyrkes, når det
ønskes, at skuffesiden skal være tyndere, end den
ser ud til. Det kan gøres ved på overkanten at fase
eller kradse en staf, eller ved at false. Se fig. 417.
Det er et virkemiddel, som ofte anvendes ved møb
ler af god kvalitet, en detaille, som kun virker æstetisk
forbedrende.
Skuffetilpasning.
Ved afhøvling af skuffesiden bruges en skarp ru
bank. Under siden lægges et stykke tyk møbelplade,
som nøjagtigt holder skuffens indvendige mål i dyb
den. Derved opnår man, at siden forbliver plan ud
vendig.
Under skroget anbringes en sokkel og bagklædnin
gen sættes i for at sikre, at skroget ikke slår sig. Det
er bedst, hvis man kan stille møblet op på et underlag,
som er lige og ligger vandret. Når disse ting er iagt
taget, er man næsten sikker på, at tilpasningen af
skufferne vil lykkes.
Skuffens sider og kanter pudses med skarpt og
ikke for groft sandpapir, til man har fået den til at
glide let og ensartet.
256




