Previous Page  278 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 278 / 407 Next Page
Page Background

Fig. 464.

derved, at tappen ikke svinder i samme grad som hvis

tappen var fuld sargbredde.

Før man linier, skal alle tappe rundes på kanter og

hjørner samt over enden, man må samtidig se efter,

at tappen ikke går i bund, der bliver derved ikke plads

til limen og brystet bliver som følge deraf åbent.

Rammer med krydsfinér.

I mange tilfælde kan man udmærket anvende kryds­

finér på ramme, når f. eks. et stykke arbejde bliver for

dyrt at udføre i møbelplade; dette er en ret god me­

tode, kun må man iagttage ved påsmøring af limen

på rammens flade, at ikke limen bliver strøget helt ind

til underkanten, ellers vil rammestykket vise sig i fuld

A

G

Fig. 465.

bredde senere gennem krydsfinéren. Fig. 464 viser to

eksempler med og uden kantlimning.

Hyldebæring.

Fig. 465 viser nogle eksempler på hyldebæring, den

massive side med noten i hvilken hylden hviler, hylde­

kanten rundes ganske let for at give lettere og mere

glidende gang, samtidig må noten pudses glat og jævn.

Denne metode kræver naturligvis, at træet er første

klasses. Den anden viste er pålimningerne på skabs-

siden, de rundes på hjørnerne for bedre at kunne

fange hylden som stikkes ind, pålimningerne bør være

slankt rent og tørt træ. De to næste er billigere og

meget anvendte måder at bære hylden på. Den tunge­

formede og vinkelhyldebæreren er gode og også meget

brugte, de virker især godt, når de stemmes op i under­

siden af hylden, og forhindrer, at hylden glider frem,

og at den altid ligger præcis enten glat med forkanten

eller har et mindre tilbagespring. Det Ringerske pa­

tent er det sidste og om muligt det bedste, idet, som

man ser på fig. 466, anbringes bøjlens to spidser i

hyldesiden og den øvrige del af bøjlen glider let i hyl­

dens not i endetræet. Denne måde, at der ikke ses no­

get, når hylden er på plads, er en gevinst og dermed

forøges arbejdets kvalitet. Trådens ringe dimension

gør samtidig at hulafstanden på højden kan være min­

dre end den man ellers holder mellem hullerne.

Klapkonstruktioner.

Fig. 467 og 468 er i princip ens. Omdrejningspunk­

tet er et pindhængsel i begge tilfælde. Fig. 467 har en

276