280 / 407
Af metaller er vel nok messing og bronze de to arter
som bruges mest, sikkert på grund af at materiale
beskaffenheden passer næsten bedst til alt slags træ.
Bronzen som støbegods er en legering af tin og kob
ber tilsat enten zink eller bly, der findes andre blan-
linger f. eks. kobber - aluminium og nikkel eller man
gan, men det bliver til sidst spørgsmål, som gørtlerne
afgør.
Elfenben.
Elefantens stødtænder skæres i tynde skiver ca.
1 mm. Elfenbenet har en ganske fin og levende struk
tur, næsten som årringene i træet, man må her som
med alt andet lyst materiale, som skal pålimes, sørge
for, at limfladen er ren, så der ikke senere skinner
mørke pletter eller blyantstreger igennem. Som erstat
ning for elfenben findes hvalrostanden, som dog ikke
har så smuk en struktur, men udmærket egnet allige
vel. Endvidere er der kunstben, men det er ikke så lys
ægte og gulner ret hurtigt. For alle tre materialers
vedkommende limes de ens på træet.
Skildpadde.
Skildpaddens rygskjold er meget hård og egner sig
godt til specielt møbelarbejde. Skjoldet skæres i tynde
skaller, som kan variere meget i tykkelsen. Farven er
som regel rød og brunlig, men kan også forekomme
grøn for at gå næsten helt over i sort. Da farven er ret
uens i selv mindre stykker, kan det være nødvendigt
at farve underlaget lidt, for at dette ikke skal skinne
igennem senere.
Limningen foregår stort set som ved pålimning af
metal; limfladen renses og jævnes.
Hvis man skal lime skildpadde over en buet kant
eller flade, må man først blødgøre skildpadden i varmt
vand for derefter at forme det, eventuelt spænde det
til underlaget og så lade det tørre, det vil da blive i
formen og kan derefter limes på.
Skind.
Når skind pålimes træet, må man gå meget forsig
tigt til værks, idet den mindste ujævnhed i underlaget
ses igennem skindet. Fladen tandes meget omhyggeligt
og kittes ud for derefter igen at jævnes efter og for
inden påsmøring af limen må den børstes meget om
hyggeligt ren. Skindet må ligeledes gås efter på bag
siden, alle ujævnheder fjernes. Hvis pladen er af min
dre format, kan man godt lime skindet på af én gang;
hvis det f. eks. er en skrivebordsplade må det tilrådes,
at det gøres af i hvert fald to gange.
Når limen smøres på pladen, stryges den ensartet
jævnt ud, limen må ikke være for tyk og skal være
absolut ren og fri for klumper, om muligt kan man si
limen forinden for at opnå et så godt resultat som mu
ligt. At varme pladen forinden påsmøringen af lim
er godt, det vil lette arbejdet betydeligt.
Når limen er påsmurt, lægges skindet på og stryges
nu til med håndfladen, det er et stykke krævende
arbejde, som kun kan udføres, når man har ro og god
tid. Hvis det kniber med at få skindet til at binde, og
limen er blevet for kold, kan man ved at stryge stedet
med et varmt strygejern, når man lægger et stykke
tyndt pap imellem jern og skindet, varme limen op og
derefter stryge skindet til med håndfladen. Man kan
også godt spænde skindet på, men da må man kun
bruge et stort stykke tyndt pap, d. v. s. undgå fuger,
da disse meget let ses i skindet senere, og ovenpå
pappet lægges zinkplader, derefter spændes de.
Når skindet skal limes ned over kanten, hvad enten
den er buet eller lige, kan det først gøres efter at pla
dens limning er tør. Limning af kanter foretages bedst
med påspændte varme trælister med pap mellem skind
og træ.
Filt o g klæde.
De samme forholdsregler skal iagttages med dette
materiale som ved pålimning af læder; underlaget skal
være renset godt, der bruges alm. læderlim, den skal
være varm og ikke for tyk og skal ligeledes påstryges
jævnt og ikke for tykt på. Når limen er størknet lidt,
lægges stoffet på og med håndfladen stryges det nu,
for derefter med en børste at bankes eller stryges til.
Een ting skal iagttages ved pålimning af filt og klæde,
og det er, at limen ikke slår igennem, det kan ske, hvis
man stryger for megen lim på, og hvis limen er for
tynd.
Ved renskæring af stoffet vendes pladen og lægges
mod en tilsvarende jævn plade og skæres derefter
bedst med et løst bredt høvljern.
Staniol.
Hvor det drejer sig om at skulle beskytte træet mod
for stærk strålevarme, kan man bruge staniol; det for
handles i ark. Man kan bruge alm. tapetklister eller
tynd læderlim. Når staniolen er lagt på, benyttes
børsten til at støde eller stryge det på; der danner sig
meget let luftblærer, men efter en passende tid stødes
de igen til med børsten. Hvis blæren er for stor, er
man nødt til at skære den op for at få luften væk.
Linoleum.
Pålimning af linoleum kan foretages med speciel
linoleumslim, især af linoleumsfolk; alm. læderlim kan
bruges og flere koldlime ligeledes. Inden man limer,
må man sørge for, at linoleummet har haft tid til at
strække sig, d. v. s. det er skåret ud i størrelse i lidt
større mål end det færdige og derefter udrullet ligge
på en flade helst i nærheden af varmen; når man har
278