Snedkerbogen

M Ø B E L O P B Y G N I N G

At tegne gode møbler kræver, at man har ind

gående kendskab til møblets funktion. Har man ikke

det, må dette skaffes, inden man påbegynder ud

formningen og tager beslutning om en models op

tagelse i produktionen.

Begrebet »møblets funktion« kan spaltes i to dele,

nemlig: den første og for sundhedens den vigtigste,

at have kendskab til møblets snævre brugsmæssige

funktion, og den anden, møblets funktion til helheden

og forholdet til omgivelserne. Det er nødvendigt at

man vejer den ene types brugsmæssige fordele mod

den anden, ud fra en helhedsopfattelse af boligen.

Udviklingen af demokratiet i social retning og masse

fremstilling af møbler og boliger har i dag resulteret

i, at alt for små rum bliver overmøbleret af for mange

uhensigtsmæssige møbeltyper.

Denne udvikling nødvendiggør en øget forskning

på begge disse områder. Hvis de store investeringer

i produktionen skal stå i et for vore dage rimeligt

forhold til resultaterne. -

Den omfattende standardiseringsproces, som er re

sultatet af industriens voksende indflydelse, skal med

virke til at gøre vore daglige levevilkår »enklere«.

Det kan den kun hvis kendskabet til de funktionelle

krav vokser. Det bliver derfor blandt andre møbel

tegnernes opgaver at følge denne udvikling op gennem

øget kendskab til forskningsresultaterne. -

Ved udvælgelsen af stoffet til dette afsnit om

møbeltyper er der i overensstemmelse med oven

stående valgt at vise de vigtigste undersøgelsesresul

tater som man herhjemme og i vort nærmeste udland

er nået til på møblets område. I tråd hermed er af

snittet begrænset til det egentlige boliginventar, dog

således at de givne oplysninger på mange områder

skulle kunne være til støtte ved løsninger af andre

opgaver. Detaljen i møblet spiller en meget stor rolle;

at forstå det og kunne videregive det, er den dygtige

snedkers og tegners opgave. Og da en videregående

uddannelse ikke har været mulig for alle snedkere

samt andre beslægtede fagfolk, skulle de viste eksemp

ler tjene som støtte og vejledning i fortsat fagligt

viderearbejde.

Hensigten med denne række billeder er at vise nogle

af de typiske detailler som kan hjælpe til en bedre

vurdering i et møbels opbygning.

Mange forskellige faktorer spiller ind ved et møbels

udformning. Perioden i hvilken det er blevet til, dets

formål og anvendelighed, materialevalget og endelig

formen. Selv den mindste detail har i den æstetiske ud

formning en mening, med enten at understrege kraftigt

eller måske skal den blødgøre en overgang. De hårde

og bløde træsorter har igen hver sin måde at blive ud

formet på. I de mørke træsorter som palisander, iben-

træ, bobinga og mahogni kan der arbejdes med finere

detail og profilvirkning end i de lysere bløde og grov-

porede, som må detailleres og udarbejdes anderledes.

Selvom vor formgivning i dag er ret enkel og mode

præget, er det alligevel tidligere perioders virkemidler

og udtryk vi tager op og bearbejder. Træsorter er

periodevis blevet taget op og dyrket, overfladebehand

linger har skiftet, hver stilperiode har en gennem

arbejdet profildyrkning; beslag, billedskæring og ind

lægning har vekselvis været dominerende i eller på

møblet; én tid var møblet malet og rigt dekoreret med

guld, og polstringsmetoder har skiftevis været hårde

eller bløde, følgende tidernes bekvemmelighedshensyn.

Fig. 482 har en række detailler som vi lige kan kigge

på, man kan i store træk, hvad enten det drejer sig om

korbusmøbler eller siddemøbler, skelne imellem det

som bærer og det der bliver båret, et træk som går

igen i alt møbeltegning.

Man kan tage en hvilken som helst type, alt har en

sokkel og én eller flere bårne funktioner, og disse

funktioner har igen efter møblets karakter en række

detailler som konstruktivt eller som dekoration er

med til at danne møblet.

Bordbenet kan på højden opdeles i fem dekorative

led som allesammen i deres indbyrdes forhold er med

til at danne det, man forstår som det bærende. Den lille

mørke sokkels højde er sat meget præcist af i for

hold til benets højde over og under den vandrette

sprosse. Man får med det samme en fornemmelse af,

at bordet står godt. Leddet hvor sprossen går ind er

naturligt tykkere og med de to staffer som afslutning

284