Snedkerbogen

Fig. 485.

hvorledes armlænet bæres af sædet og dette igen af det

konstruktive stel af sprosser og benene.

Med armstolen fig. 484 (ark. Hans Wegner) er det

sædets brede firkant som slår tonen an, der er to umid

delbare fine virkninger som gør, at den indbyder til at

sidde godt - de to buede tværsarge og det åbent flet

tede sæde; med tværsargens gennemskæring opstår

der igen to smukke detail, den første, at sædet ligesom

ligger nede i sargen, den anden, at sargens synlige træ

danner en fast ramme omkring sædet.

På siderne hvor fletterøret går omkring sargen,

understreges sædets form yderlig af en god kvalitets

virkning. Benenes stramme form begynder med af

rundingen forneden, som gør, at stolen bliver båret let,

og den markerende firkant mellem benene bærer sædet

og stolens overbygning ubesværet.

Overgangen fra ben til armlæn bliver fint under

streget med en svag runding, derved undgår man at

kunne føle den forskel der naturligt med tiden opstår,

når to stykker træ med hver sin længderetning bliver

sammenlimet.

Kransen som lægges ovenpå benene går fra en rund

og lodret form over til at være en næsten vandret

funktion for derefter bagpå at være lodret, og stolens

højdepunkt og kopfstykkets bredeste sted går så selv

følgelig ind i opbygningen.

I hvilestol, fig. 485 (E. Mattson), har man med

det samme en klar forestilling om, hvad der er den

bærende funktion og hvilken som er den bårne. Un

derstellet er spændt af sammenlimede tykkelser, hvor

bredden betinger buens og soklens stabilitet. De to

tværgående sprossers placering, som er trukket lidt op

fra gulvplan, danner en ramme, så man føler, at skal

len hviler godt. Endvidere giver benenes buen indefter

forneden stolen megen ynde, og den understreges

yderlig med sidevangens tykkeste dimension, som hvi

ler tungest midt i buen, for derefter at blive tyndere

frem- og opefter. Det er en suveræn type, og den har

yderlig den fordel, fremfor andre typer liggestole, at

den »udleverer« ikke (især ældre) menneskers bevæ

gelser, når de sætter sig, men især når de rejser sig op.

Det er en stol som i brug, men særlig i form, meget

nemt kommer til at beherske rummet, hvor den bliver

brugt.

Fig. 486 (ark. Børge Mogensen). I sin art en meget

interessant type - det spinkle skråtstillede understel

udtrykker megen stor kraft, et udtryk som i dette til

fælde er naturligt for ligesom at modsvare de store

kurvers indbyrdes spil i stolens overdel. Tværspros-

sernes form tjener to formål, den første, samlingen ved

vangen har et godt stort bryst, dernæst arbejder

sprossens buede kanter sammen med sædets nedad-

buede form. Den samme stramme virkning er også op

nået på siden, hvor sargen samtidig med at den falder

bagud fra en god bredde løber spidst nedefter, hvor så

til slut benenes spinkle dimensioner meget fint mar

kerer understellets støtte.

Sædets bløde karakter er betinget af den store stør

relse, dets buen nedefter og endelig tykkelsen.

Formen i ryggens opskæringer er betinget dels af

sædets form, ryggens fald og selve krydsfinérens tyk

kelse.

Fig. 486.

286