287 / 407
Fig. 482.
arbejder det sammen med den mørke sokkel, de to
former synes trods forskellig dimensionering ens,
grundet de forskellige træfarver. Fra nu at være et
cirkulært ben, bliver benet opefter kantet og holder
kun cirklen udvendig og går nu blødt over i en på-
limning som igen gradueres og møder sargen i et
skarpt hjørne. Det kan i dette tilfælde ikke være ander
ledes, fordi vi får en gehringssamling som igen ender
lodret. Overgangen fra ben i sargen er meget smukt
udformet og konstruktionen med det lille lodrette
bryst er en fin detail. Sargen er tilpas bred, den tager
ikke magten fra det lille pladefremspring og den
spinkle plades tykkelse. Under bordet er sprosserne
med til at skabe sokkel, ligeledes er de felter, som ben
og sprosser danner, noget som går med ind i det man
forstår ved det bærende.
I Windsorstolen, fig. 483, fornemmer man med det
samme noget rart. - Det dejlige store og brede sæde
som faktisk er godt at sidde på, fordi det er formet
traditionelt blødt. Den bløde form i sædet afsluttes
naturligt med et fladt stykke som dels sprosserne er
boret igennem og samtidig tjener det som en rigtig
overgang for armstøtten som med sin brede sokkel er
stemmet ned deri.
Armlænet og støtternes udformning er i sig selv en
meget smuk konstruktiv og funktionel form, en form
som stadig vil kunne inspirere. Selv fornemmer man,
Fig. 484.
Fig. 483.
285