291 / 407
Fig. 492.
Typen her er overordentlig enkel og smuk i opbyg
ning, gængerne og understellets vandrette deling bærer
let den slanke ryg. Understellets solide men dog lette
opbygning mærker man lige fra gængerne, hvor bene
ne er bladet over gængen, som naturligt er gjort bre
dere i samlingen indtil det brede kopfstykke, som skal
give stolen styrke for oven.
Fig. 493, gyngestol (F.H.). Denne stol har trods
kraftigere detailvirkning også megen lethed. Det skyl
des sikkert hver funktions kraftige detaillering og så
felternes indbyrdes åbne virkningsspil.
Eks.: afstanden fra agterstaf til rygbrættet arbejder
lige så stærkt som rygbrættets breddevirkning. Det
brede armlæn griber stærkt omkring den spinkle vand
bærende underdel, understreget af benenes ensartede
tykkelse indtil sargen, hvorfra de spidser til opefter.
Trods det dominerende understel er der alligevel fin
balance med overdelen - det skyldes de åbne felter
mellem stafferne, som begrænses af ryg og armlæn.
Fig. 492, gyngestol (arkitekt Børge Mogensen,
F.D.B.). Gyngestolen er vel nok den »hårde« stole
type, som gennem tiderne er kommet den polstrede
stol nærmest i behagelighed, idet man ved en let skif
ten af siddevinklen stadig kan holde ud at sidde i en
gyngestol.
Fig. 493.
rette sprosse, og hvor armlænet støder til agterstaffen,
føles sikkert hele stolens styrke. Alle samlinger ud
trykker sikkerhed og samtidig lethed. Gængen, som
er tilspidset lodret opefter og derved giver større bære
flade, giver i brug den fordel, at stolen »står« bedre,
end hvor gængen er tynd.
Fig. 494.
19
289