Fig. 506.
største 9 cm høj, da mistes der kun et minimum af
plads i højden.
På billederne illustreres hvorledes en families be
hov rummes i et skab med mindst mulig pladsspild.
Kun i mere specielle tilfælde vil man opbevare terriner
og store fade i skabet, normalt vil deres plads være i
køkkenet, dels af pladsbesparelse i serviceskabet, og
dels spare husmodertomgang ved først at skulle hente
det og siden at skulle stille det på plads igen.
Den højeste bakke i skabet bør ikke sidde over
140-145 cm, man har ellers ingen rigtig overblik
og heller ikke rigtig magt over bakken, når den træk
kes ud. Endvidere regner man med, at den laveste
udtræksbakke ikke bør sidde længere nede end 65-70
cm. Men så er det naturligt at anvende pladsen over
140-145 cm og under 65-70 cm til større ting, som
ikke bruges så ofte.
Når spørgsmålet døre skal løses, er der tre mulig
heder: man kan lave skydedøre, der har den fordel,
at når skabet åbnes, er der ikke pladsspild foran møb
let, og dette er i mange tilfælde en meget stor fordel.
Man har måske knap så megen oversigt over sit ser
vice, da den ene dør glider for den anden, men er det
ikke mindre væsentligt? Endvidere bliver selve skabs-
dybden 1 dørs tykkelse større. Ved at sætte jalousi
døre i skabet bliver det enten højere eller bredere,
alt eftersom jalousiet skal være vandret- eller lodret
gående. Den tredie mulighed er døre, hvad enten de
nu bør være overfalset eller ej. Der må man blot iagt
tage, at når dørene åbnes i vinkel på fronten af møb
let 90°, at bakker eller hylder kan trækkes ud. Man
må altid regne med den mulighed, at møblet kan
komme til at stå i et hjørne af stuen og derved kan
døren kun åbnes 90°.
Udtrækspladens betydning i serviceskabet tror jeg
ikke er så stor, det er i mere specielle tilfælde den
bliver rationelt udnyttet, f. eks. i køkkenet.
Man kan slå fast med det samme, at skuffeplads
kan en almindelig husstand ikke få nok af. En fa
milies behov af skuffer er jævnt stigende indtil bør
nene forlader hjemmet.
De viste møbelskitser af serviceskabe, kommoder,
reoler, borde og skriveborde samt hvilemøbler er alle
tegnet og velvilligst overladt af arkitekt Mølgaard
Nielsen.
294