301 / 407
Almindelige bogstørrelser o g avisformat.
16X13 cm udenlandske romaner
25X14,5 cm skønlitteratur
25 X 19 cm faglitteratur
28X21 cm særudgaver
31X22 cm tidsskriftformater
34X26 cm kunstbøger
38X28,5 cm store kunstbøger
40X28,5 cm V
2
avisformat
Klædeskabet.
Møbeltyperne er underlagt lejlighedsplanens ud
vikling, badeværelset har tildels gjort toiletmøblet
overflødig, de små lejligheders planløsninger har ud
ryddet ottomanen, som er gået over til at blive en
hvilestol, og senere har den fået en løs skammel til,
da man nu engang ikke kan forandre menneskets krav
på hvile. I nogen grad går det ligeledes med klæde
skabet, flere og flere lejligheder får i projekteringen
indbyggede skabe.
Man kan dele skabet i 5 typer:
Type A bredde ca. 65-68 cm
Type B bredde ca. 100 cm
Type C bredde ca. 130-135 cm
Type D bredde ca. 160-165 cm
Type E bredde ca. 195-200 cm
Type A giver i bredden plads til 2 stk. manchet
skjorter.
Type B giver i bredden plads til 1 stk. manchet
skjorte samt ca. 50 cm garderobe.
Type C giver plads til 2 stk. manchetskjorter samt
ca. 50 cm garderobe.
Type D giver plads til 1 stk. manchetskjorte samt
2X50 cm garderobe.
Type E giver plads til 2 stk. manchetskjorter samt
2X60 cm garderobe.
Oversigtstegningen, fig. 514, med skabssystemer er
tegnet af arkitekt Børge Mogensen og udført for
F.D.B. og giver i sin enkelthed løsning på indretning
af skabstyperne.
Et skabs maksimumshøjde er 188 cm, hvor soklen
er 8-10 cm høj.
Det faste skab bør ikke være mere end 100 cm i
bredden, det vil være vanskeligt at kunne transportere
større bredder dels på trapperne og ikke mindst at få
så stor en form ind i en lejlighed. Den faste skabstype
er naturligvis den bedste, samlingerne er tætte og man
kan bedre få dørene til at slutte, da første betingelse
for et skab må være den, at det er tæt og lukker alt
ude - som f. eks. møl - og at det samtidig holder på
virkningen af de midler man evt. bruger for at be
skytte tøjet.
Det engelske klædeskab må anses for at være bedst
løst, idet de mange funktioner man består af ved på
klædning, har englænderne forstået at anbringe i ska
bet, f. eks. hylde på indersiden af døren til knapper,
et mindre spejl, hylde til lommetørklæder, handsker
etc., stang til slips; der ligger faktisk et felt som vi
godt kunne dyrke. Hvis man opbevarer hatte i skabet
bør disse anbringes enten på træknager eller på løse
støtter, endvidere kan man have gennemsigtige skuffe-
forstykker, så man hurtigt kan se hvilke skuffer, der
skal benyttes.
Skilleskabet må udføres af gode materialer, der må
ikke spares på dimensioneringen. Enten rammer med
krydsfinér, rammer i fylding eller af en god kvalitet
møbelplade. Skabet samles bedst med en not og feder,
man opnår derved, at skabet er tæt på siderne. Hvis
man bruger tynd overkasse, må man bruge to samle-
beslag på indersiden. Det er af megen stor nødvendig
hed, at skabet bliver stabilt i samlingerne, da det kun
er bagklædningen som holder skabet i vinkel. Man
kan naturligvis lave en fast kasse, f. eks. et skuffe
parti, som fastskrues og dermed yderligere støtter
skabet.
Skabet bør ikke stå på for høje ben, helst en lukket
sokkel, ellers kommer man op på en alt for høj di
mensionering i forhold til rummet.
Den overfalsede dør er vel nok det bedste på grund
af dobbeltfalsen. Hvis man anvender skydedør, må
disse være pålimet en liste med filt på ydersiden, for at
dørene slutter så tæt som muligt. Listen pålimes glat
med kanten på bagsiden af den yderste dør og glat med
kanten på forsiden af den bageste dør (se detailteg
ningen fig. 425).
Hvis man skal dimensionere et skab kun til dame-
eller herregarderobe bliver opgaven betydelig lettere,
idet man da kan tage de specielle garderobemål.
Ved en undersøgelse som eleverne på skolen for
boligindretning foretog, viste det sig, at 25 familiers
gennemsnitsbehov ser således ud: (fig. 515-517 kvin
dens behov, og fig. 518-519 mandens behov):
299