300 / 407
Kommoden.
Den højeste kommodetype er chiffonniere (klude-
samlerske). Den er ca. 150 cm høj. Den alm. kom
modehøjde er ca. 80-90 cm, her kan pladen samtidig
anvendes til fralægning, og man kan samtidig ubesvæ
ret komme til i den øverste skuffe.
Kommoden tjener væsentlig til opbevaring af lin
ned, uldne sager samt undertøj og får som følge deraf
en ret stor dybde.
En anden kendt type er dragkisten, men der er
skuffernes længde ca. 110-120 cm og samtidig er
skufferne ret høje og bliver som følge deraf meget
uhåndterlige, idet man altid er tilbøjelig til at fylde
skuffen og derved går det ud over møblets konstruk
tion, alt bliver overbelastet. Derfor en en kommode
på ca. 90-95 cm i bredden og ca. 46-49 cm i dybden
og med ikke alt for dybe skuffer sikkert en størrelse,
hvor funktion og konstruktion står i rimeligt forhold
til hinanden.
Reoler.
Udføres en reol med indgratet hylder har man
en solid reol, og samtidig kan man tillade sig at gå ned
i alle dimensioner, hvorved man kan opnå en finere
virkning uden at hylderne bøjer eller siderne trykkes
ud.
O
768
57,5
Jd*
79 2
0
6 AFSTANDE 8AFSTANDE
6 AFSTANDE
72AFSTAN0E
6
8
9
6
12
6
8
--
---------------------
9
7b d
57:
15 4
7 9 2
O
6 AFSTANDS
6 AFSTANDS
i AFSTANDS
7AFSTANDS
ro
/
2
ro
/
/
rO
Fig. 513. Skematiske tegninger for højdeinddeling af reoler
med flyttelige hylder. Målene yderst til venstre gælder fra
midte til midte af hylde. Hver afstand er 3,2 cm.
Et meget smukt eksempel herpå er prof. Mogens
Kochs reoler, som kan ses på Kunstindustrimuseet i
København.
Almindeligvis er hylderne stilbare enten ved at
lægge hylderne på hyldebærere eller hylderne er fast
gjort med Ringers patent, som har den fordel, at når
hylden skubbes ind på plads, holdes den fast, så den
ikke kan vippe, selv om træet slår sig eller hylden
skulle blive rund. En løs hylde bør ikke være længere
end 95 cm, hvis den er 1" = 23 mm tyk, ellers vil
bøgernes vægt bue den. Der er også den mulighed at
anvende tykkere træ og så fase underkanten efter for
udgående pålimning af en tykkelse.
Udfører man en reol, der i højden rummer 7 af
de mindste bøger, og deler afstanden fra midten af
hylde til midten af hylde i 6 lige store dele på hver
3.2 cm, har man en reol, der passer til de almindelig
ste bogstørrelser, idet 4 hylder for den lille bog svarer
til 3 hylder for skønlitteratur, 3 hylder svarer til 2
hylder for faglitteratur, 2 hylder svarer til 1 hylde for
tidsskrifter o. s. v.
I praksis vil det sige, at dersom man udfører reoler
i højder, der svarer til et vist antal af den lille bog,
er man sikker på, at pladsen altid kan udnyttes fuldt
ud. Målene for sådanne bogreoler bliver fra midten
af nederste bund til midten af øverste bund, multipla
af 19,2. Man får da målene 57,6 - 76,8 - 96 -
115.2 - 134,4 o. s. v.
Hulafstanden for hyldebærerne bliver overalt 3,2
cm.
Som nævnt kan man affase hyldeunderkanten for
at opnå en tynd hyldeforkant. Ligeledes må man
runde hyldens overkant nogle få millimeter ned, samt
blødt affase oversiden ca. 10-15 millimeter indefter,
det tjener til at skåne bøgernes ryg, når bindet skub
bes ind og ved udtagning.
298