294 / 407
Fig. 501.
I dag, hvor typen er kommet ind i vor daglige
møblering, er formen blevet mere dyrket. Her ser vi
på figuren en type mest beregnet for offentlige rum,
den har derfor nedfalset sæde, alle kanter er blød-
gjorte, trænaglerne, som holder kopfstykket på plads,
står udenfor, men blødt afrundet, hele stoleformen er
faktisk som ét stykke godt værktøj.
Fig. 502.
292
Fig. 499, stabelstol (F.H.). Sædets bløde form, bene
nes tilspidsning er et par detail som understreger, at
denne type er mere beregnet til almindelig møblering.
Understellets opbygning er stærk, sprossen fortil er
sænket og er derfor med til yderlig at øge stellets
styrke. Alle bryster og samlinger er gjort brede.
Fig. 500, wiener-stol (F.H.). Man siger, at wiener
stolen er den stærkeste type stol der findes. Alt und
tagen krydsfinéren er slankt dampkogt bøgetræ. Alle
runde emner bliver drejet inden damp-bøjningen. Sto
lens store styrke skyldes, at træet går på langs, trods de
runde former og samlinger, som boltes og skrues sam
men, giver en vis tilladt elasticitet, samtidig er hver
selvstændig del af stolen fjedrende.
Fig. 501, syæske-stativ (F.H.). Enkel og ligetil står
det, nemt at bevæge sig med, billig i anskaffelse, lige
som formen er god. Altsammen noget som skulle
kunne inspirere og videre bearbejde.
Fig. 502, A-X stolen (ark. P. Hvidt og Mølgaard
Nielsen). Et kendt, men et meget fint inspirerende
eksempel på, hvorledes en helt ny stoletype blev til. De
to formpressede krydsfinér går med en feder ind i
vangerne, de fire drejede sprosser har i den ene ende
et venstre skåret gevind og i den anden ende et højre
skåret. Det har den simple fordel, at når man drejer
sprossen ind i venstre vange, drejes den samtidig ind
i den højre. Mere end otte metalgevindstykker er
ikke nødvendige for at holde selv så stor en stoletype
godt sammen.
Opbygningen af vangen er lige så enkel, som den er
smuk. Man har en kerne af massiv træ, for- og bag
ben, omkring disse limes flere lag tynde tykkelser, som
faktisk danner vangen, der nu er meget stærk, fordi
den er lamineret.
Ideen med at kunne samle et møbel med jernbolte
er i sig selv god og indebærer mange nye muligheder.
Fig. 503, gruppe (ark. Ejvind Johanson, F.D.B.).
Her ses et behersket forsøg på, hvorledes de samme
bærende elementer kan bruges i stole som i bord,
ideen er god; men kræver, hvis den tages op, at de
enkelte dele dyrkes efter hver sin funktion.
Det skulle ikke så gerne blive sådan, at vi til sidst
bare skulle sidde i og ved et stativ, og det var ligegyl
digt, hvad der var op eller ned på det.
Fig. 504, skab (snedkermester Jacob Kjær). Et
smukt og roligt ydre, den vandrette midterdeling
understreger skabets form og brugsmæssig er det en
fordel. Jalousiets fine reliefvirkning begrænses smukt
af den skråtstillede sidetykkelse.
Soklen virker let men konstruktiv stærk og den
tunge skabsform bæres let af soklens opbygning.
Et citat af Jakob Kjær, som dækker al møbelform
givning: »Møbler er diskrete tjenere, som står langs
væggen og betjener én«.