290 / 407
bærer sædet, hvorimod agterstaffen ligesom afslutter
sædets form og fortsætter med de samme bløde linier
opefter i ryggen, for nedefter at slutte af i en tung,
blød form; forskellige som afslutningen er på for- og
bagben, forneden har de dog det samme formsprog.
Sargens søgte form kan lade sig gøre, fordi sargtræet
er sammenlimet af tre tykkelser, hvoraf den midter
ste er af lyst træ, det understreges igen ved at tapperne
er boret helt igennem agterstaffen, og hvor hver tap
har fået slået en kile ind på midten. En smuk sam
ling. Ligeledes er der en fin detail på agterstaffen for-
Fig. 489.-
for er den taget med. Stolen er ret spinkel dimensione
ret, især benene, men det kan gøres, når træet er tæt
og hårdt. Man ser her med for- og agterstaffer klart
forskellen på det bærende i opbygningen.
Forbenene står lige, og man fornemmer, at de
Fig. 491.
oven, hvor den møder kopfstykket, man fornemmer,
at de to ting vokser sammen. Kopfstykkets brede bue
bliver sluttet fint af med de to flige, som danner na
turligt greb, når stolen flyttes. Stolen har både i over-
og understel en fortættet elegance.
Fig. 490, den ægyptiske taburet (ca. 2000 år før
Krist. f.). Dens bløde detail formsprog må kunne in
spirere enhver møbelformgiver. Dette lille møbel ud
trykker en behersket ro i opbygning, hvor rektangler
og trekanter behersker hinanden og understreger sæ
dets bløde form.
Fig. 491, armstol (snedkermester Jakob Kjær). I op
bygning et klart eksempel på streng formgivning.
Fig.
490.
Sprossernes indbyrdes spil danner en meget stærk
288