Previous Page  281 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 281 / 407 Next Page
Page Background

flere plader af samme størrelse som skal spændes,

lægger man sædvanligvis de to linoleumsplader imod

hinanden og undgår dermed at der kommer tryk eller

mærker i overfladen; hvis man kun skal spænde en

plade, må man derfor sørge for, at den spændeflade,

som vender ned imod linoleummet, er af slank træ­

struktur, idet årene fra spændefladen ellers ganske

tydeligt vil kunne ses i linoleummet bagefter. Hvis

man anvender tynd eller billigere sortering linoleum,

må man ikke spænde for kraftigt, da man ellers risi­

kerer at trykke det lærred som sidder på bagsiden af

linoleummet igennem, og det vil aldrig kunne slibes

væk. Endvidere må man passe på, hvis underlaget er

sømmet på, at dykke sømmene og kitte godt efter, da

ellers rusten, som dannes med limen, vil gå gennem

linoleummet og danne mørke eller sorte pletter på

overfladen.

Når meget store plader skal pålægges linoleum og

man ikke kan komme til at spænde, anvender lino­

leumsfolkene metoden med først at varme linoleum­

met i sammenrullet stand, derefter stryges den spec.

lim på pladen, derefter rulles linoleummet ud og ved

at rulle frem og tilbage og samtidig med korte ryk,

kan man få det til at binde; over enderne kan man

for at være sikker spænde to lister, hvor kanterne på

spændefladen er afrundet. I det hele taget må man ud­

vise forsigtighed, idet linoleummet både kan udvide

sig og ligeledes trække sig sammen, når det møder

den fugtige lim. I visse tilfælde er man nødt til at pudse

linoleummet glat med træet på oversiden, det gøres

bedst på en båndpudser, man sliber nu igennem den

hærdede overflade og opnår en mere glat og ensartet

flade, som man er nødt til at lakere med celluloselak

og derefter slibe med ståluld. Denne overfladebehand­

ling er måske knapt så stærk som fabrikkens over­

fladebehandling, men står dog meget smuk ensartet

jævn og mat.

Laminater.

Under forskellige navne og fabrikater anvendes et

formica plademateriale, som vel nok er et af de bedste

materialer som er kommet frem i de sidste år, og som

i udstrakt grad anvendes indenfor snedkerfaget. Med

sine mange farver, gode limevne og stærke overflade

er det anvendeligt overalt. Kun kræver nogle af fabri­

katerne specielt stålværktøj.

Marmor.

De vigtigste og anvendte her er:

Faxe marmor - gulligt og ret porøst.

Grønlandsk marmor - kommer fra Vestgrønland

(Umanak), det mest kendte er hvidt og grå-

flammet.

Norsk marmor - kommer fra Nordnorge, forskellige

farver hvidt, gulligt, gråt, rødligt flammet.

Statuario - Italien, blændende hvid og meget fintkor-

net, anvendes mest til statuer.

Blanc clair - Italien, finkornet, hvidt med bleggrå

årer.

Bordiglio - Italien, gråblå med brede, hvide årer.

Portor - Italien, sort tæt kalksten med gule ridser.

Noir Beige - Belgien, tæt sort kalksten.

Sante Anne - Belgien, gråsort med tykke hvide årer.

Petit granit - (Belgisk granit) gråsort med gråhvide

tegninger, fremkommet ved gennemskæring af

forsteninger.

Giallo antico - Tunis, gul med hvide årer.

Rosso antico - Lilleasien, rødlig.

Tinos - Grækenland, grønt.

Rouge royal - Belgien, rødlig med hvide årer.

Kunstmarmor - fremstilles af magnesiacement eller

støbegips med limvand og vandglas.

NYLON BESLAG

Det er et homogent, termoplastisk kunststof, hvil­

ket vil sige, at det kan formes i sprøjtestøbemaskiner,

hvor stoffet opvarmes til smeltning, hvorefter det

under højt tryk indsprøjtes i en afkølet støbeform,

hvor stoffet størkner i den ønskede form.

Blandt kunststofferne er nylon sikkert det mest

fremragende. Med sine mange egenskaber og utallige

anvendelsesmuligheder opfylder det kravene om ela­

sticitet, modstandsstærkt overfor vand og luftens på­

virkning, slid og trækstærkt, næsten umuligt at knuse

med slag.

Alle disse egenskaber, samtidig med at det kan

leveres i forskellige farver gør, at det med tiden vil

få øget indpas som en konstruktiv del af møblet. Til

bygning samt møbelbrug forefindes der allerede en

række beslag, som kan anvendes med megen stor for­

del. Som med alle nye materialer må håndværkeren

først lære det at kende og selv være med til at skabe

anvendelsesmulighederne, for at kunne skaffe det ny

10 EKSEMPLER

Fig. 470. Former for beslåning med nylonhængsler.

279