354 / 407
øges fugens styrke med ovennævnte pressetider endnu
i 16-20 timer.
For at fremskynde hærdningen og udnytte presse
anordningerne kan man tilføre varme ved hjælp af
metalplader, varmeskabe, varmluftsblæsere eller elek
trisk opvarmede varmeplader, autoklave ved gummi-
sækmetoden, højfrekvent strøm samt infrarød strå
ling.
Når fenolkoldlim anvendes til limning ved stue
temperatur, bliver den gradvis tykkere, indtil den
størkner. Ved varmehærdning bliver limen først mere
tyndtflydende. Jo højere temperaturen er, desto tyn
dere bliver limen, men på den anden side bliver tiden,
i hvilken viskositeten falder, kortere. Under ugunstige
forhold kan formindskelsen af viskositeten forårsage,
at limen løber ud af fugen, særlig når spredningen
har været alt for rigelig, eller i revner, således at man
får magre fuger.
Hærdningen og viskositetsformindskelsen gennem
opvarmningen vil udligne hinanden. Langsom op
varmning bevirker, at limen flyder ud af sammen
føjningen; hurtig opvarmning derimod fremmer hærd
ningen. I tilfælde af at den hurtige opvarmning med
hensigtsmæssige metoder ikke kan opnås (højfrekvens
og strålevarmeplader e. 1.), bør man iblande fyld
stoffer. Dette gælder særlig, når varmen skal tilføres
fugen gennem tykke trælag eller gennem gummisæk
kens vægge i autoklaver eller ved presning af tykkere
laminater mellem presseplader.
Ligesom for andre koldhærdede kunstharpikslime
er også fenolkoldlimens hærdningshastighed afhængig
af den tilsatte mængde hærder. Større fugtighedsind-
hold i træet virker spædende på hærderen og derigen
nem kan hærdningshastigheden mindskes. Træ med
lidt over 16 % fugtighedsindhold kan limes, hvis man
øger tilsætningen af hærder noget. Men på alt for
fugtigt træ kan det forekomme, at limen ikke væder
fladen rigtigt og derfor ikke kan trænge ind i porerne,
da den ikke er vandopløselig. Den danner ligesom fede
dråber og øer, »trækker sig sammen«, som man siger.
Hvis man ser bort fra nødvendigheden af opvarm
ning og nøjagtighed ved blandingen, er limen let at
have med at gøre og er meget egnet for limning af
alle slags trækonstruktioner med lange og varierende
samletider, f. eks. gitterkonstruktioner, flyvemaskiner,
bjælker, søjler, skibskøle, master m. m.
Fenolkoldlim er overordentlig velegnet til anven
delse i forbindelse med gummisækmetoden. Ved
limning af komplicerede finérkonstruktioner, f. eks.
kanoer, badekar, benzintanke til flyvemaskiner etc.
tillader den glidning af de enkelte finérer mod hin
anden. Limningernes kvalitet er den bedst tænkelige
og står i en klasse for sig blandt de selvhærdende
limtyper. Den ublandede lims lagringsevne er desværre
ikke længere end 2-3 måneder, hvorimod hærderen
er ubegrænset holdbar.
Filmlimning - tørlimning - med urea- og fenolfilm.
For overskuelighedens skyld vil vi her behandle
alle filmtyper, fenolfilm, ureafilm og film for limning
af træ mod metal.
Uafhængigt af på hvilken basis filmen er fremstillet,
fenol-, urea- eller melaminharpiks, er anvendelses
måden i praksis næsten den samme.
Filmen består af tyndt papir imprægneret med en
kunstharpiksopløsning. Imprægneringen sker i en sær
ligt konstrueret maskine, i hvilken papiret efter på
føringen af harpiksopløsningen tørres og oprulles.
Filmens vægt er i almindelighed på mellem 60-70
g/m2 og er omkring 0,1 mm tyk. Ureafilmen er
transparent og svagt brunlig, eftersom ubleget sulfat
papir anvendes som bærer. Fenolfilmen har en noget
varierende farve, lyse- til mørkebrun. Melaminfilmen
kan med hensyn til udseendet dårligt nok skelnes fra
ureafilmen.
Med filmen har fabrikken så at sige overtaget for
brugerens blandings- og spredningsarbejde. Tilskærin
gen af limen indebærer ekstra udgift, men på den
anden side er limning med film renligere, idet praktisk
talt alt rengøringsarbejde bortfalder.
Filmen lægges blot mellem finérerne og presses.
Spredningen er af en overordentlig stor jævnhed, som
næppe kan opnås med flydende lim. Man er uafhængig
af limningstiden. Arbejdet kan planlægges og for
beredes bedre. Limens levetid (1 år) behøver ikke at
volde besværligheder. Film-finérstablene kan presses
straks eller efter flere ugers forløb under forudsætning
af, at finérens fugtighedsindhold holdes inden for det
foreskrevne område. Presningen sker i samme tempo
og ved samme temperatur som ved flydende lim. Når
arbejdsstykket kommer fra pressen, er det klar til
videre forarbejdning. Afkøling og konditionering er
alt, hvad der behøves. Dette lyder jo meget besnæ
rende, men hvori består da vanskelighederne?
Filmlimning kræver større nøjagtighed ved forar
bejdningen end nogen af de andre limtyper gør. Lim
ningen sker uden ekstra tilsætning af vand til fugen,
men de små mængder, der findes i limen og træet, er
absolut nødvendige.
Harpiksen i filmen er i en glas
agtig tilstand og må ikke klæbe under lagringen. Ved
opvarmningen smelter harpiksen mellem finérerne og
påvirkes af træets fugtighedsindhold. Tørt træ kan
ikke limes, da harpiksen ikke trænger tilstrækkeligt
ind i det. På den anden side flyder harpiksen for
meget, hvor træet er alt for fugtigt. Man kan ikke
lime med film, hvis man ikke holder sig inden for
de foreskrevne fugtighedsgrænser.
352