360 / 407
glue gun), som arbejder som en stempelmaskine, kan
være praktisk, når limen skal påføres i tynde striber.
En nyere type arbejder med stempel og komprimeret
luft, og denne er blevet populær i Amerika.
I fabrikker, hvor finér og træ skiftevis skal påføres
lim, anvender man ofte tovalsespreder. Ved plan-
høvling af fladerne tager man sjældent hensyn til den
totale tykkelse
eller
bredde,
hvorfor fordelingen må
blive ujævn. Desuden bliver slitagen på de mest benyt
tede partier på valserne snart mærkbar, idet fordelin
gen da bliver alt for ujævn på finéret. Hvis man an
vender jern- eller stålvalser, kan man naturligvis ikke
opnå den for kunstharpikslimtyperne ønskelige og af
og til nødvendige lille spredning. Løsningen af pro
blemet ligger i en sprederkonstruktion med nemt ud
skiftelige valser eller også gennem en betydelig for
bedring af gummivalsernes slidbestandighed.
Nyere undersøgelser har vist, at en virkeligt eksakt
arbejdende tovalsespreder kan være lige så økonomisk
i drift som en firevalsespreder, så længe det lykkes at
opretholde nøjagtigheden, hvilket imidlertid kan være
svært. Hos en tovalsespreder bestemmes limmængden
kun gennem det tryk fra valserne, som udøves på
finéret. Hvis sprederen er udstyret med afstrygere, så
slider disse på spredervalserne, særligt, når disse er
blevet ujævne gennem slitage, så at afstrygerens tryk
må øges. Derfor må sliddet her blive stort i sammen
ligning med sliddet på firevalsespredere, hvor
doseringsvalserne bestemmer limmængden, og de
riflede valser som regel blot trækker finéren gennem
sprederen. Derfor er spredervalsernes præcision ikke
helt af samme betydning hos firevalsesprederen som
hos tovalsesprederen, idet limmængden hovedsagelig
bestemmes af doseringsvalsernes indstilling.
Udviklingen er således gået fra tovalsesprederen
med to afstrygere til tovalsesprederen med to dose
ringsvalser, d. v. s. til firevalsesprederen.
I visse konstruktioner er doseringsvalserne ikke
drevne, men løber med på grund af kontakten med
spredervalserne. I andre konstruktioner er doserings
valserne drevne med en mindre periferihastighed end
spredervalserne, hvorved de frembringer den af-
strygende virkning. Doseringsvalserne er i de fleste
tilfælde glatte. Under det nederste valsepar findes en
beholder til overskudslimen, eller for at, ifølge en
anden arbejdsmetode, tilføre lim til de nederste valser.
Metalvalser anvendes endnu i stor udstrækning til
større spredninger (300-500 g/m2) ved kasein-, soja-
og blodlim.
Til kunstharpikslimtyper burde man nu altid an
vende gummivalser med en passende rifling samt en
cirkulationspumpe til limen. Pumpen pumper limen
fra beholderen til spalten mellem doserings- og
spredervalserne, respektive beholderen derunder.
Pumpen er meget god til at opretholde en jævn lim
konsistens under spredningen og tilfører sprederen en
bestemt limmængde. Cirkulationspumper er ikke an
befalelsesværdige, hvis limens levetid er kortere end
ca. 2 timer, som tilfældet f. eks. er med hurtighærden-
de ureakoldlim, såfremt maskinen ikke er forsynet
med køleanordninger. Det er indlysende, at man i
sprederen kan påføre limen enten på blot en eller to
sider; man kan desuden køre to finérark igennem på
en gang og derved sprede lim på en side af hvert ark
samtidigt.
Rifling af valserne fo r forskellige limtyper o g
-mængder.
Metalvalser
er ofte forsynet med langsgående riller
af samme profil som spiralrillerne. Ved
gummivalser
er langsgående riller unødvendige, fordi disse valser
griber finéren bedre end metalvalser. Gummivalsernes
riller er i almindelighed mindre dybe end metalvalser
nes, hvilket er naturligt, da rillernes indhold her tøm
mes effektivt gennem deformationen under sprednin
gen, altså modsat metalvalserne. Alle gummivalser er
for enkelhedens skyld forsynet med spiralriller. Dette
letter opslibning og omrifling. Sliddet ved gummi
valserne er stort. Ved god pasning må deres levetid
anses for at ligge mellem V2 og 1 år. Det er klogt
at have et par reservevalser liggende for at undgå
standsning i driften, men man må passe på, at lager
valserne ikke hviler på gummiet, da dette deformeres
ved lang påvirkning.
Spredningshastigheden.
I almindelighed er gennemsnitshastigheden 20-30
m/min., men kan sagtens stige til en hastighed af
50 m/min. Spredningshastigheden afhænger nærmest
af træsort- og overfladebeskaffenhed (ru eller glat)
samt af den limmængde og den jævnhed, som man
ønsker at opnå. Alt for små spredninger, f. eks. ved
fenolvarmlim med enkelspredning, giver lavere hastig
heder med jævnere spredning. I Amerika derimod,
særlig på vestkysten, forekommer hastigheder op til
80-100 m/min.
Spredningen bør regelmæssigt kontrolleres gennem
vejning før og efter spredning. En vægt, som ved vej
ning af finérark af en bestemt størrelse direkte viser
spredningen pr. m2, er meget praktisk. Med en farve
løs lim er det svært at bedømme spredningens jævn
hed og størrelse med øjnene; iblanding af en passende
pigmentfarve kan lette denne kontrol.
3. Presseanordninger og pressetryk.
Tilstrækkeligt limningstryk er en faktor af af
gørende betydning for limfugens kvalitet.
Trykket bør
være tilpas stort, samt jævnt.
Alt for stort tryk kan
358