358 / 407
god vandfasthed, samtidig med at fuldt neutrale
fuger opnåes. Ved limning over 100° C kræves
ingen hærder. Ved lavere temperatur bør hærder
anvendes.
3) Urealim med tilsætning af en mindre mængde
melaminharpiks som forstærkningsmiddel for at
øge limens vandfasthed. Leveres i pulverform og
anvendes blot til varmlimning ifølge leverandø
rens oplysninger. Med forskellige hærdere kan
den anvendes til limninger mellem 50-120° C.
IV. LIMENS ANVENDELSE
1. Tilblanding.
Fabrikkens brugsanvisning bør nøje studeres og
overholdes. De fleste brugsanvisninger for limens til
beredning er baserede på dele vægt.
Flydende stoffer
kan af og til opmåles med et rummål. Nøjagtighedens
og renlighedens betydning kan ikke overdrives i denne
forbindelse.
De fleste moderne limtyper er resultat af omfat
tende forsøg og mangeårige erfaringer. Det går ikke
an at blande skønsmæssigt, »på slump«, hvis man vil
være sikker i sin sag. Ofte er det fordelagtigt at
basere blandingsopskriften på den emballageenhed
(sæk, fad), i hvilken limen leveres. En vejningsopera
tion kan da spares. Blandingens størrelse bør fast
lægges og tilsætningerne bør afvejes i egnede behol
dere. Det er god vane at forberede dagens produktion
ved at afveje limstof og tilsætninger for alle blandin
ger, portioner, som skal bruges i dagens løb. Kontrol
len lettes derved, og misforståelser kan rettes. Man må
have et tilstrækkelig stort antal beholdere af egnet
materiale til rådighed. Jern, fortinnet plade, nikkel,
rustfrit stål, glas, porcelæn, træ og stentøj er egnede
til glutin-, protein- og kunstharpikslim. Kobber og
dets legeringer er uegnede, da disse metaller angribes
af sure eller alkaliske limtyper og giver årsag til mis
farvninger. Emaillerede, gummierede eller lakerede
kar er for sarte. For urea- og melaminlim er alumi
nium meget velegnet, men ikke for alkaliske typer
som fenol, kasein eller soja. Stærkt sure hærdere for
kunstharpikslim bør altid opbevares i glas, da de an
griber metalbeholdere.
Alle beholdere, redskaber etc. bør regelmæssigt gø
res rene. Alt materiale, som ikke umiddelbart skal
anvendes, bør opbevares i tæt lukkede original
beholdere. Alle forråd bør lagres tørt og køligt.
Opskrifter og blandingsforskrifter burde standardi
seres i største udstrækning og forefindes med tydelig
tekst på arbejdspladsen. Særlig bør der gøres opmærk
som på, at forskellige limtyper er uforenelige med
hinanden. Kasein-, soja- og fenolvarmlime er alkali
ske, urealim og fenolkoldlim sure, og de virker øde
læggende på hinanden - kaseinlim i urealim kan for
hindre hærdning, surt urealim i fenolvarmpresselim
kan udfælde harpiksen etc.
Anvend d erfor sp ecielt
udstyr til hver limtype, ncir dette er muligt.
Rengørin
gen bør udføres systematisk. Det kan endda være lige
frem nødvendigt at kontrollere ved hjælp af lakmus
papir, om rengøringsvandet er surt, neutralt eller alka
lisk for at konstatere en eventuel forurening med lim
rester.
Blandingens størrelse bestemmes ikke blot af for
bruget, men også af limens levetid. Limtyper med
kort levetid blandes kun i mindre blandinger, såfremt
man ikke benytter afkølede blandere.
Blandemaskiner.
Kogere for glutinlim bør ikke anvendes til andre
limtyper. De bedste modeller tillader, at opblødnin
gen deri og smeltningen foregår på en praktisk måde
uden unødige manipulationer. De er udstyrede med en
dobbeltkappe for opvarmning og afkøling. Større
kogere er forsynet med et motordrevet røreværk, som
kan være dobbelt eller enkelt, med et omdrejningstal
på 25-30 omdr./min. Større hastighed fører til alt for
voldsom skumning. Som vi nævnte, skades glutinli-
mens kvalitet gennem opvarmning, og større blandere
bør være udrustet med en automatisk temperatur
reguleringsanordning, som forhindrer, at limen var
mes op over 60° C. Også mindre limbeholdere til
montering på arbejdsborde udstyres passende med
elektriske opvarmnings- og reguleringsanordninger.
Til kogning og blanding af stivelsespræparater er
en kombineret beholder med dampkappe og køle
slanger meget velegnet. Røreværket bør være kon
strueret således, at ublandede materialer eller lim
rester ikke kan samle sig i krogene. Dobbeltvirkende
røreværker med 30-40 omdr./min. er bedst. Enkelt
virkende røreværker får hele blandingen til at rotere,
men omrøringen bliver dårlig. Mest effektive er så
kaldte planetrøreværker. Beholderen bør være for
synet med kølevand- og damptilførsel samt en effek
tiv aftapningsanordning. Denne type kan også anven
des for tilblanding af hærder til kunstharpikslim eller
for opløsning af pulver i vand før tilsætningen af
hærderen. Når større hastigheder ønskes for disse
limtyper, bør apparatet være udrustet med for eksem
pel trappeskiver, for at røreværkets omdrejningstal
skal kunne øges til 75-80 omdr./min. Kølekappen til
lader køling af blandingerne, når det er nødvendigt,
f. eks. i den varme sommertid, eller af fenolkoldlim for
at forhindre opvarmning efter tilsætning af hærder.
Kasein-, soja- og blodlim blandes med vand uden
opvarmning; omdrejningstallet bør helst være reguler
bart mellem 30 og 80 omdr./min. I begyndelsen er
356