361 / 407
være skadeligt og er uøkonomisk fremfor alt på grund
af preskrympningen.
Som vi nævnte, er trykket nødvendigt for opnåelse
af en intim berøring af træfladerne samt indpresning
af limen i træets porer, hvorigennem den mekaniske
forankring af limen opnås.
Trykket bør væ re jævnt under h ele pressetiden,
uafhængig af, hvordan det fremkaldes, gennem skruer,
belastning, fjedre, hydrauliske eller pneumatiske tryk
anordninger.
Limen må stå under jævn tryk i hele bindingstiden,
d. v. s. medens limen endnu er mere eller mindre
plastisk, ellers kan man ikke gøre regning på at få en
kontinuerlig og tynd limfuge. Hvis trykket ikke opret
holdes, vil der dannes hulheder i fugen på grund af,
at limen delvis forsvinder ved opsugning i træet og
vandfordampning.
Disse formforandringer og følgelig trykbehovet er
afhængigt af træsorten (løse eller hårde træsorter),
pressetiden, trykket, temperaturen samt limens visko
sitet og hærdningsegenskaber.
Trykfaldet kan man let påvise i praksis. Ved lim
ning med skruetvinger, skrueknægte etc. kan krymp
ningen være så stor, at disse sidder helt løst efter en
vis tid, særlig ved limninger under opvarmning. Det er
klart, at limens følsomhed afhænger af limtypens
almindelige egenskaber og særlig på udfyldningsegen
skaberne; og fenolkoldlim er, hvad trykket angår,
mindre krævende end urealim af almindelig type (ikke
udfyldningslim). Man kan opnå pressetryk af skiftende
effektivitet ved hjælp af mange slags metoder og an
ordninger. Bortset fra specielle tilfælde kan man ind
dele presseanordninger i to store grupper.
1)
Mekaniske presseanordninger m ed fikseret tryk.
(Presseorganet følger ikke automatisk presse
fladerne).
a) Skruetvinger, skrueknægte, spindelpresser og
lignende.
b) Sømmede samlinger, sammenskruede samlin
ger, kilesamlinger og lignende.
2)
Presseanordninger m ed konstant tryk
(presseorganet følger automatisk pressefladerne).
a) Belastningsanordninger.
b) Fjedre, gummipuder.
c) Hydrauliske eller pneumatiske presser, tryk
slanger.
d) Trykanordninger med direkte væske- eller luft
tryk, f. eks. gummisækmetoden med vand- el
ler lufttryk.
Mekaniske presseanordninger m ed fikseret tryk.
De fleste af disse presseanordninger er så velkendte,
at en nærmere beskrivelse af dem må anses for at være
overflødig.
Derimod er det meget vigtigt at gøre sig en fore
stilling om
størrelsen af det tryk,
som man kan opnå
ved de forskellige presseanordninger, og metoderne
for
kontrol af trykket
under arbejdets gang. Spindel
pressernes, skruetvingernes og de sømmede samlingers
tryk kan beregnes, men resultatet er usikkert på grund
af varierende friktion o. s. v.
En almindelig skruetvinge, som den, der anvendes
i et snedkerværksted, giver et totaltryk på ca. 300-500
kg., hvis man spænder den, som man plejer at gøre
almindeligvis.
Effektiviteten hos spindelpresser kan forbedres væ
sentligt ved indlægning af en gummipude i pressen i
form af en plade eller en blok. Gummipuden virker
som en fjeder. Udføres limningen under opvarmning,
bør en varmebestandig gummikvalitet vælges. Ved alt
for stor krympning giver ikke engang en gummipude
tilstrækkelig sikkerhed, og presserne må endda efter-
spændes.
Presseanordninger m ed konstant tryk.
(Presseorganet følger pressefladerne).
Anvendelsen af fjeder- eller gummipuder sker ofte
i forbindelse med skruer. Trykket gives af skruerne
og fjederen, eller gummipuden sørger for, at det hol
des konstant.
De vigtigste og nu mest anvendte trykanordninger
er hydrauliske eller pneumatiske presser.
Hydrauliske presser anvendes såvel for varmpres
ning som koldpresning af krydsfinér etc. - overalt,
hvor store tryk skal til for store flader. Pneumatiske
presser anvendes mest til fugelimning, limning af kant
lister o. 1., hvor mindre flader skal presses i hurtigt
manøvrerede og let konstruerede anordninger. Tryk
slanger bør også regnes til de pneumatiske anordnin
ger, skønt de ikke arbejder med stempel og cylinder,
men ganske enkelt ved at en slange udvides med tryk
luft.
4. Opvarmningsanordninger og varmetilførsel.
De fleste ældre limtyper, såsom kasein-, glutinlim
o. s. v. anvendes uden opvarmning ved limningen.
Ganske vist anvender man varme ved glutinlimens
tilberedelse, og af og til varmer man træet for at for
hindre, at en for tidlig størkning af glutinlimen ind
træder, inden man har nået at føre fladerne sammen.
For at undgå misforståelser taler vi hellere om kold-
preslimning og varmpreslimning, uanset om limen på
føres varmt eller koldt.
Nogle limtyper binder ved stuetemperaturen, d. v. s.
omkring +20° C eller noget derunder, men alle lim
typers binding fremskyndes også gennem en tilpas for
højelse af temperaturen. Derfor gælder som første
359