367 / 407
træ optager mere limvand - limen presses da ud af
fugen i mindre grad og har derigennem mindre til
bøjelighed til overslag.
Fenol- og resorcinollim giver ved disse metoder i
almindelighed lige så holdbare og kogefaste fuger som
ellers, men de har vist tilbøjelighed til gnistdannelse.
Disse limtyper indeholder elektrolyter (strømledende
substanser) og når limen trænger ud af fugen i form
af dråber, optræder »overslag«.
Urealimene har mindre tilbøjelighed til gnistdan
nelse, eftersom limen ikke flyder så meget og derfor
presses mindre ud af fugen. For en stor del beror
urealimtypernes tilbøjelighed til »gennemslag« på
hærderens sammensætning.
B E D Ø MM E L S E A F L IM OG
V A L G A F P A S S E N D E L I M
En hensigtsmæssig lim giv er en tilstrækkelig binding
af træfladerne o g bibeholder d enne binding under de
forhold, som fu gen udsættes fo r under praksis.
Når vi siger, at limen skal give »tilstrækkelig bin
ding«, har dette en meget omfattende betydning. Det
kan betyde, at limen giver den størst mulige styrke:
For visse formål, flyvemaskindele m. m., er den
bedst mulige i virkeligheden kun tilstrækkelig god.
Men for utallige andre formål er det nok med rela
tivt svag fuge, f. eks. i legetøj, som holder, så længe
det står på hylden i butikken, eller møbler i boliger -
styrken er ikke det vigtigste -
men den styrke, som
er n ødvendig i anvendelsen af d e limede ting, må
være til sted e o g blive v ed m ed at være til stede.
Det
er en meget simpel sandhed, at limfugen må holde,
så længe som den limede genstand ventes at blive
anvendt. Styrken kan være lille eller stor. Vi kan
tænke på legetøj eller sødygtige både for at markere
de vide grænser.
De limtyper, som i dag står til vor disposition, kan
klare opgaverne vedrørende tilstrækkelig binding og
tidsholdbarhed. Ved valg af limtype gælder det om at
afgøre, hvilke anstrengelser limfugen vil komme til
at udsættes for under normal brug.
Det er nu vedtaget at tale om
indendørs brug
og
udendørs brug
(eng. »interior use« og »exterior use«),
når det gælder limede artikler. Disse udtryk er noget
misvisende, da man ikke blot mener placeringen inden
dørs eller udendørs af de anvendte genstande, men
hovedsagelig vil give en beskrivelse af de betingelser,
under hvilke de anvendes. Denne inddeling i 2 klasser,
lim fo r indendørs brug o g udendørs brug
er ikke til
strækkelig fin til at fremhæve og adskille de forskel
lige moderne limtypers egenskaber, og derfor vælger
vi følgende fire grupper:
Gruppe 1.
Vejrfaste limtyper, holdbare under de hårdeste vejr
forhold. Vandfaste, også v e d gen ta get opblødning o g
tørring samt kogning.
Til denne gruppe hører lim
typer, som gennem langvarige forsøg under fuldt
naturtro forhold og på grund af de samlede erfarin
ger fra praksis har vist sig at være praktisk talt
uforgængelige under påvirkning af vejrets omskiftel
ser. De kan således anvendes under de strengeste
forhold, og hvor man fordrer god holdbarhed.
Gruppe 2.
Vejrbestandige typer, holdbare en vis tid under
strenge vejrforhold. Vandfaste, kun v ed kontinuerlig
opblødning.
Til denne gruppe hører typer, som er hold
bare under strenge vejrforhold, men som til sidst
forringes, og som derfor må anvendes med en vis
omtanke. For disse limtyper viser ubeskyttede fuger
og fuger, som beskyttes af en overfladebehandling,
stor forskel i holdbarheden. For eksempel holder om
hyggeligt ferniserede urealimede sejlbåde godt: Uden
overfladebehandling er fugernes holdbarhed usikker.
Gruppe 3.
Limtyper m e d begrænset holdbarhed o g vandbe-
standighed, tåler blot en kortvarig vædning i ny o g
næ, f. eks. af regn v ed udendørs brug, eller h vo r den
befinder sig halvt udendørs, f. eks. i verandaer o. 1.
Man kræver da, at limfugen skal tåle dette uden at
forringes alt for meget. Vådstyrken må være betyde
ligt mindre end tørstyrken, men det er væsentligt, at
der ikke indtræder en fuldstændig ødelæggelse. Fug
tighed kan derimod på grund af mikroorganismernes
virksomhed i fugen ødelægge denne fuldstændigt.
Gruppe 4.
Limtyper, kun holdbare, når limfugen ikke udsæt
tes fo r vejrets forandringer. Ingen vandbestandighed.
Limtyper i denne gruppe har i almindelighed en stor
tørstyrke, men ingen, eller blot en ubetydelig, våd
styrke, og de er tilfredsstillende i brug, hvis de ikke
bliver udsat for fugt. Disse limtyper er næsten altid
meget modtagelige for angreb af mikroorganismer. I
modsætning til gruppe 3 ødelægges limfugen af fugt,
inden mikroorganismerne når at påbegynde deres an
greb.
G r u p p e 1.
Fenollim
Resorcinollim
Fenol-resorcinollim
Limtyper for
Melaminlim
udendørs brug.
G r u p p e 2.
U rinstoflim
Urealim
365