373 / 407
mende slibematerialer og giver derfor en ret uensartet
pudsning, da den hurtigt slides ned. Flintkornenes
vedhængningsevne til papiret er desuden ret begrænset
ved en kraftig slibepåvirkning.
Granat,
er en rødbrun halvædelsten, der kommer fortrinsvis
fra USA. Granatens hårdhed er ca. 3 gange så stor
som flintens, og selve slibematerialets form bevirker,
at det giver en meget fin pudsning på træ, hvorfor
granat må anbefales til alt finere pudsearbejde.
Korund
eller
aluminiumoxyd
er et kunstigt fremstillet slibe
materiale, der i stor udstrækning anvendes til belæg
ning på pudsebåndene. Korund, der er noget hårdere
end granat, regnes for det sejgeste slibemateriale, man
har, hvilket giver korundbelægningen en længere hold
barhed. Der findes flere forskellige typer og farver af
korund, men de bedst kendte er den sorte, brune og
hvide. Heraf bruges den sorte og brune i den op
rindelige farve, medens den hvide, der betegnes som
»Edelkorund«, ofte farves og bruges enten alene eller
kombineret med de andre.
Silicium-carbid,
der har en blåsort farve, er næst efter diamant det
hårdeste af alle slibematerialer. Det fremstilles kun
stigt og egner sig kun i begrænset omfang til puds
ning af træ. Det anvendes fortrinsvis til slibning af
lakker samt til slibning af metal og de fleste kunst
stoffer, og er det slibemateriale, der kan give den fine
ste slibning. - Se afsnittet om lakslibning på bånd-
pudsemaskine.
Belægning af slibematerialerne.
Der skelnes mellem to slags belægninger af de for
skellige slibematerialer:
cl.
betyder tæt belægning, der er den mest normale.
op.
betyder spredt belægning, der fortrinsvis anven
des, hvor slibestøvet har tilbøjelighed til at sætte sig
fast mellem kornene.
Finheder.
Kornstørrelsen for silicium-carbid, aluminiumoxyd
og granat er et udtryk, der dækker finheden af de
forskellige slibekorn eller partikler.
Da der ofte er diskussion om, hvad de forskellige
finhedsbetegnelser dækker, kan her oplyses, at tallet
på en kornstørrelse er bestemt af, hvor mange masker,
der går på
een
løbende tomme af de net, der sorterer
slibekornene, f. eks. betyder kornstørrelse 100, at
op. = spredt
Fig. 593. Her ses forskellen på tæt og spredt belægning
(stærkt forstørret).
Fig. 594. Størrelsesbetegnelsen på de forskellige slibemateri
aler bestemmes af, hvor mange masker der går på een lø
bende tomme af de net, der sorterer slibekornene. Her ses
størrelse 24 og 60 i naturlig størrelse.
24*
371