368 / 407
G r u p p e 3.
Kaseinlim
Sojalim
Blodalbuminlim
G r u p p e 4.
Glutinlim
Blandinger af kasein og soja, kasein, soja og blod
albumin, urea og albumin og endelig urea og for
stærkningsmidler kan stå på grænsen mellem de to
grupper. Tilsætning af strækkemidler kan ødelægge
de forskellige lime, således at de kommer ned i en
lavere klasse.
Når vi nu i henhold til det foregående vælger lim
typer i overensstemmelse med deres evner til at klare
sig ved indendørs eller udendørs brug, må vi være
opmærksomme på, at betingelserne kan variere
enormt; udendørs, tropisk eller arktisk klima, inden
dørs, overhedede og tørre centralopvarmede lokaler
eller fugtige badeværelser eller halvåbne verandaer.
Når vi taler om vejrets indvirkning, tænker vi på
regn, solskin, vind, frost - som ofte skifter. Alminde
ligvis er disse forandringer den sværeste belastning
for limfugen. Heraf følger, at limfugen i mindre gen
stande bliver mere udsat end limfugen i større og
sværere konstruktioner; thi fugtighedsindhold og tem
peratur ændres hurtigere i de førstnævnte end i de
sidstnævnte. Overfladebehandlingen har stor betyd
ning, som vi tidligere har påpeget. Den beskytter træet
mod vejrets indvirkning og beskytter også limfugen
i høj grad. Træet lever og arbejder mindre, d. v. s.
udvider sig og krymper mindre gennem indvirkning
af fugtigheds- og temperaturændringer, og påvirknin
gerne i limfugen bliver da betydeligt nedsatte.
P R Ø V N I N G A F L IM
En udførlig beskrivelse af laboratoriemetoderne for
limprøvning går ud over rammen for denne kortfattede
fremstilling af limningsteknikken. Vi vil blot give en
beskrivelse af simplere håndprøver til bedømmelse af
limfugens kvalitet og en kortere beskrivelse af de
mekanisk-fysiske metoder.
Prøvning kan ske ved enten at underkaste prøve
stykkerne samme påvirkninger, som forekommer i
praksis, eller også standardiserede, eventuelt forcerede
laboratoriebetingelser. De vigtigste prøvemetoder
turde være:
1. Enkle håndprøver samt bedømmelse af limfugen
på grund af brudfladernes udseende.
2. Mekaniske styrkeprøver.
a) Prøvelegemer af krydsfinér.
b) Prøvelegemer af massivt træ.
3. Bestemmelse af holdbarhed og vandbestandighed
gennem hurtigprøvning, f. eks. cyklus-forsøg med
vekslende opblødning og tørring, evt. ved forhøjet
temperatur.
4. Prøvning af bestandighed mod mikroorganismer.
5. Prøvning af limens egenskaber.
a) Viskositet.
b) Spredbarhed.
c) Tørstofindhold.
d) Lagringsevne.
e) Levetid.
f) Limfugens (limsubstansens) surhedsgrad, eller
pH-værdi.
Endnu har vi ingen fuldt pålidelige laboratorieme
toder, som helt kan erstatte prøver under naturlige
forhold. Også i industriens og forskningsinstitutternes
laboratorier er forsøg under fuldt naturtro og realis
tiske, evt. noget overdrevne, forhold, de pålideligste.
Men i årenes løb er omfattende samlede erfaringer
kommet til for de forskellige limarters reaktion under
standardiserede laboratoriebetingelser og erfaringer
for, hvordan disse resultater stemmer overens med
prøver under naturtro betingelser.
Disse forsøg foregår året rundt på såkaldte forsøgs
områder, hvor store serier af prøvelegemer bliver
udsat for vejrets forandringer, f. eks. på åbne marker,
tage, i halvdækkede haller eller opblødte i vand i
tempererede eller tropiske klimatiske forhold, d. v. s.
de betingelser, som fugen vil blive udsat for i praksis.
I visse tilfælde, f. eks. med fenolvarmlim, foreligger
mere end 10 års erfaringer.
Ved hjælp af standardiserede betingelser skal la
boratorieforsøg erstatte den naturtro prøve med dens
langvarighed «og vanskeligt gennemførlige resultater.
Man lægger stor vægt på at sammenligne og finde
relationen mellem laboratorieresultaterne og resulta
terne fra de naturtro prøver. Mange ude i det prak
tiske liv mener, at enkle håndprøver er de sikreste
ved bedømmelse af limfugens kvalitet, og også at de
er hurtigst og pålideligst i erfarne hænder - ulempen
er, at der ikke fås nogle tal til sammenligning. For
krydslimet finér udføres håndprøven ved ganske sim
pelt at flække limfugen op med et egnet værktøj. For
parallellimet træ er en lignende prøve anvendelig. Man
saver et stykke op af fugen og langs denne i fiberret
ningen og flækker fugen ved hjælp af et værktøj med
en kileformet æg, f. eks. et stemmejern.
Når man opflækker en limfuge, kan brud optræde:
1) Direkte i fugen -
limbrud.
2) I træet - ideel limfuge —
træbrud.
3) Dels i fugen, dels i træet - da taler man om °/o
fiberbristning.
Limtyper for
indendørs brug.
366