Previous Page  372 / 407 Next Page
Show Menu
Previous Page 372 / 407 Next Page
Page Background

O V E R F L A D E B E H A N D L I N G

INDLEDNING

Den moderne overfladebehandling af træ er et ar­

bejde, der - i hvert fald indenfor de større virksom­

heder - er ved at blive specialistarbejde. Dette skyl­

des først og fremmest den voksende industrialisering

og dernæst, at kravene til den enkeltes kendskab og

rutinemæssige anvendelse af materialerne er steget

stærkt.

Overfladebehandlingens formål er først og frem­

mest at beskytte træets overflade mod smuds og på­

virkninger af forskellig art og dernæst at forskønne

træets udseende.

Medens man tidligere lagde mest vægt på over­

fladens udseende, kræves der nu, at man foruden et

smukt udseende også skal have en meget modstands­

dygtig overflade, der især skal kunne tåle slid og fug-

tighedspåvirkninger, bl. a. fra rengøringen.

Skal man overfladebehandle træ, så disse krav kan

imødekommes på en tilfredsstillende måde, er det -

med den mængde af nye materialer, som man er blevet

præsenteret for gennem de senere år - absolut nød­

vendigt, at man har et grundigt kendskab til de vig­

tigste af dem og deres anvendelse.

Dette afsnit af håndbogen er derfor ikke skrevet for

specialisten alene, men er lagt an på at give et all­

round kendskab til de materialer, der for tiden anven­

des til overfladebehandling af træ.

Husk på, at det gamle ordsprog »Klæder skaber

folk« overført på snedkerarbejdet betyder, at det er

overfladebehandlingens kvalitet, der giver møblet dets

præg, og at det i mange tilfælde er overfladebehand­

lingens udseende, der er afgørende for, om folk køber

eller ej.

PUDSNING

Før man begynder på selve overfladebehandlingen,

bør man sørge for, at træfladen er ordentligt pudset.

Det gamle snedkerudtryk »Godt pudset, halvt pole­

ret« er stadig aktuelt og understreger den værdi, som

en god pudsning har for kvaliteten af den efterføl­

gende overfladebehandling.

Den lettelse og billiggørelse af pudsningen, som ma­

skinernes anvendelse har medført, har desværre be­

virket, at man ofte er ved at glemme betydningen af

disse ord.

Mange ting indenfor træindustrien og heraf især

møbler sælges efter deres udseende. Hermed me­

nes ikke alene møblernes form, men også overfladens

udseende. Når man så ved, at overfladens udseende

på et møbel for en stor del afhænger af pudsningens

kvalitet, må man indrømme, at det at spare på puds­

ningen er en dårlig økonomi.

Valg af pudsebånd.

Derfor bør man, når der skal købes pudsebånd,

være opmærksom på, at det betaler sig at købe virke­

lige kvalitetsbånd, der kan opfylde kravene om en

hurtig og en effektiv kvalitetspudsning.

En hurtig pudsning er langtfra et tilstrækkeligt bevis

på, at pudsebåndet er godt. Det har ofte vist sig, at

den hurtige pudsning, som et bånd kan præstere, alle­

rede efter kort tids forløb kan forsvinde som følge af

slibekornenes hurtige afstumpning. Pudsningen bliver

herefter langsommere og kvaliteten

m eg et dårligere.

Bruger man et kvalitetsbånd, vil hurtigheden og effek­

tiviteten holde sig længe og kun aftage langsomt, alt

afhængig af det materiale, der bliver pudset.

For at De kan få den rigtige kvalitet af pudse­

bånd frem til netop Deres arbejde, giver vi en over­

sigt over de forskellige slibematerialers kvalitet og de­

res anvendelse.

Slibematerialeme.

Flint,

er et af de billigste slibematerialer, og det bruges for­

trinsvis til håndslibepapir, men der sælges endnu en

del slibebånd, hvor belægningen består af rødfarvet

flint. Farven har her den mission, at man ved at be­

tragte flinten kan se på farven, hvor slidt båndet er.

Flinten er det ringeste af de almindeligt forekom-

370