378 / 407
miske bejdser, der kan virke skadelige, såfremt de
ikke bliver efterbehandlet på rette måde.
Farvebejdser.
Disse fremstilles nu udelukkende af anilin- eller
tjærefarvestoffer, der er udvundet ved destillation af
det tjærebiprodukt, der kommer fra gasværkerne.
De første anilinfarver, der kom frem, var ikke
særlig lysægte, men efterhånden er det lykkedes at
fremstille en række farvestoffer, der udmærket egner
sig til bejdsning af træ.
Disse farvestoffer skal for at give en god bejdsning
kunne opløses fuldstændigt i vand, idet det er vigtigt,
at man har en klar opløsning at bejdse med, når det
drejer sig om en transparent farvning af træets
struktur.
Forskellen på bejdsning og maling er jo netop, at
bejdsen trænger ned i træet og understreger struktu
ren i modsætning til malingen, der lægger sig oven
på træet og skjuler strukturen.
Farvebejdserne fremstilles af de forskellige farve-
og lakfabrikker, dels som stambejdser - som man selv
kan blande - og dels som færdigblandede standard
bejdser i særligt udvalgte nuancer.
Ønsker man selv at lave bejdsefarverne, bør man
anskaffe sig stamfarverne, der som regel består af
3 brune nuancer og nogle rene farver som f. eks.
mahognibrunt
nøddebrunt
egebrunt
sort
rød
gul
grøn
blå.
Vil man derimod helst være fri for at have besværet
med at ramme farven nøjagtigt - det kan nemlig
være svært, hvis man ikke er kendt med farver - så
bør man udvælge den af standardfarverne, der ligger
nærmest. Her kan man få afvejede portioner, der
Fig. 600. En række stambejdser, der er nødvendige at have,
hvis man selv vil fremstille sine bejdsefarver.
passer til enten 1 liter eller 5 liter bejdse. Der kan
almindeligvis bejdses mellem 8-10 m2 med 1 liter
bejdse, naturligvis afhængig af træsorten.
Der fås farvekort og farveprøver over såvel stam
bejdser som standardbejdser hos de forskellige farve
fabrikker.
Kemiske bejdser.
Ved kemisk bejdsning forstås, at farvetonen frem
kaldes ved en reaktion mellem to stoffer, hvoraf det
ene i visse tilfælde kan være et af de i træet fore
kommende stoffer.
De farver, man herved opnår, er uopløselige i
vand og ret lysægte, og da de samtidig trænger bedre
ind i træet end farvebejdserne, giver de større mod
standsdygtighed overfor forskellige ydre påvirkninger.
Det er de i træet forekommende garvestoffer, i for
bindelse med forskellige metalsalte, der giver den
kemiske farvning.
Da der ikke findes garvestoffer i alle træsorter, og
da mængden af garvestoffer varierer temmelig meget
i de forskellige træsorter, påfører man ofte træet en
opløsning af garvesyrer, hvorefter man kan bejdse
kemisk.
En typisk kemisk bejdse er den såkaldte labora-
toriebejdse, der fortrinsvis anvendes til bordplader på
laboratorier og andre steder, hvor der arbejdes med
stærke væsker som syrer m. m. Bejdsen er meget mod
standsdygtig mod påvirkning af de fleste væsker og
holder sig - selv ved kraftig slid - stadig sort og har
derfor efterhånden fundet anvendelse også til andre
formål.
Laboratoriebejdsen består af 2 forskellige væsker,
der sælges under mrk.: laboratoriebejdse nr. 1 og la-
boratoriebejdse nr. 2, som kan købes færdige hos de
større materialister og farvehandlere.
Ved bejdsningen kan de to væsker blandes sammen
og bruges på én gang, men den dybeste sorte farve
opnås bedst ved at bruge dem vekselvis som regel
en 2-3 gange med hver, og helst med ét døgns mel
lemrum. Foretrækker man at bruge blandingen, må
man ikke blande mere, end man kan forbruge inden
for højst V2 time, da blandingen hurtigt ødelægges.
Når bejdsen er godt tør, ca. 2 døgn efter sidste på
føring, påføres fladen enten linolie fortyndet med
fransk terpentin eller en af de gode teaktræsolier,
først da bliver farven rigtig sort. Der slibes herefter i
den våde olie med fint sandpapir nr. 320, indtil fladen
er glat og blød at føle på. Overskydende olie fjernes
umiddelbart efter med savsmuld.
Overfladen fremtræder herefter med en smuk, dyb,
sort, mat farve, men skal dog helst stå nogle dage,
før olien er nogenlunde hærdet. Vil man have en sær
376