381 / 407
lig ikke overdrive, da det kan gå ud over politurens
glans.
Ønskes en mat, silkeagtig overflade, kan polituren
matteres med en slibemasse, bestående af teknisk
vaseline, pimpsten og paraffinolie. Der kan slibes
enten med et stk. filt over et pudsekork eller et stk.
fint ståluld med slibemasse på. Der tørres efter med
savsmuld, og børstes til sidst med matbørste uden
pimpsten.
Polering.
Polering med politur har gennem mange år været
anset for den smukkeste og fineste overfladebehand
ling af træ, men da det efterhånden er blevet en
sjældenhed at kunne polere et stykke arbejde, og op
læringen heri samtidig kræver et vist talent, bliver
der færre og færre, der kan polere.
Dette afsnit tager derfor sigte på at forklare de
nødvendigste grundprincipper således, at en inter
esseret skulle kunne bruge dem som en begyndende
vejledning, der i forbindelse med nogen øvelse efter
hånden skulle kunne føre til et tilfredsstillende
resultat.
Poleringen skal helst foregå i et tørt og varmt
lokale (18-20° C). Kniber det med varmen, er det
klogt at bruge snedkersprit, der indeholder 95,8 pct.
alkohol i modsætning til den almindelige denatu
rerede sprit, der kun indeholder 93,0 pct. Snedker
spritten giver en hurtigere fordampning og tørring,
og er derfor behageligere at arbejde med.
Selve poleringen inddeles i følgende afsnit:
tilrivningen (fyldning af porerne)
grundpoleringen (1. gangs polering)
2. gangs polering
3. gangs polering
afklaringen.
Tilrivningen.
Efter at fladen er bejdset, strøget én gang med me
get tynd politur og let afslebet, kan tilrivningen begyn
de. Polerelappen, der bruges, skal være lavet af uldne
groftstrikkede klude, hvorom der vikles en grov lin
nedklud, der skal være meget åben i maskerne.
Ved tilrivningen søger man hurtigst muligt at fylde
porerne med fint pulveriseret pimpsten, der drysses
forsigtigt ud over arbejdet, og som bliver bundet fast
nede i porerne med meget tynd politur.
Der skal trykkes jævnt hårdt hele tiden, ligesom de
roterende bevægelser skal fordeles, så man kommer
lige mange gange over hele fladen.
Der må aldrig begyndes med en meget fugtig lap,
da man herved risikerer at vaske polituren helt væk
eller i værste tilfælde vaske skjolder i bejdsen.
Der begyndes normalt med en halvfugtig lap uden
pimpsten, hvorefter tilsætningen af pimpsten øges i
forhold til lappens fugtighed.
Vent altid med at tilføre pimpsten til lappen er
gået et par gange over fladen, ellers er der fare for,
at pimpstenen brænder fast i klatter.
Der rives til med sprit og pimpsten alene, til porerne - ----
er helt fyldte. Sørg især for at få kanterne med og de
yderste 5 cm ordentligt revet til - det er noget, der
ofte forsømmes.
Så længe der ikke anvendes politur i lappen, må der
heller ikke komme olie på fladen.
Grundpolering.
Når porerne er dækket, begyndes forsigtigt med
politur. 1. lap - V
2
politur og
V
2
sprit - påføres uden
olie, men herefter tilføres vaselin - eller paraffinolie -
i forhold til den øgede politurmængde for at forhindre
dannelse af faste eller klæbrige strøg.
Husk, der skal hele tiden, medens der bruges poli
tur, tilføres pimpsten, der virker som slibemiddel,
men
der må først drysses pimpsten på, når der er
gang i lappen, ellers brænder den sammen med det
for fugtige politurlag.
Er man uheldig at få for meget pimpsten på, så
der sætter sig kager, må arbejdet tørre, hvorefter
ujævnhederne trækkes forsigtigt af med en fin opsat
ziehklinge.
Man kan dog prøve at opsuge pimpsten ved at flytte
lærredet, således at overskydende pimpsten eventuelt
kan opsuges deri.
Bemærk: Når polerlappens flade er ren, er det tegn
på, at der arbejdes med det rigtige tryk på lappen.
Når der er blevet poleret et ret kraftigt lag politur
på, er grundpoleringen færdig, og arbejdet bør stilles
til tørring i en 3-4 dage.
2.
gangs polering.
Når der begyndes på én grundpoleret plade efter
nogle dages tørretid, er det klogt først at slibe even
tuelle ujævnheder væk - enten tørt med meget fint
sandpapir 320-400 eller i olie med nr. 320.
Herefter begyndes der igen med
*/2
politur og V
2
sprit i lappen, og der tilsættes pimpsten hele tiden, -
men ganske lidt
ad gangen, - dog må tilførslen af
pimpsten standses, hvis arbejdet begynder at blive
klæbrigt, og lappen vil brænde på. Så poleres der over
med en enkelt lap uden pimpsten og med tilpas olie
tilførsel, hvorefter arbejdet bør stilles lidt til side.
Ved 2. gangs polering skal der bruges meget politur
og pimpsten, og man må prøve at få den rigtige gang
i lappen, d. v. s. at politurlaget skal tørre i en be&iemt
afstand fra lappen, således at der følger en tåge med
efter bevægelsen.