385 / 407
Det er værdier for mange millioner kroner, der
efterhånden er blevet ødelagt ved brande, hvor an
tændelsen stammer fra celluloselak under en eller
anden form.
Det, at celluloselakken er så brandfarlig, har derfor
medført en række strenge bestemmelser for, under
hvilke forhold der må arbejdes med den.
Celluloselak har også den ulempe, at dampene -
ved længere tids arbejde under dårlige udsugnings
forhold - kan være generende og medføre utilpashed
og hovedpine, som regel kun af forbigående virkning,
idet dampene fra opløsnings- og fortyndingsmidlerne
ikke er direkte giftige.
SYREHÆRDENDE LAKKER
Syrehærdende lakker er et af de seneste fremskridt
indenfor klare lakker og er allerede på mange om
råder blevet en alvorlig konkurrent til celluloselak
kerne. I modsætning til et enkelt tidligere produkt,
der var baseret på fenolharpiks - der gulner en hel del
med tiden - er de nye typer baseret på urea- og mela-
minharpiks - der næsten ikke gulner. Syrehærdende
møbellakker indeholder foruden de førnævnte har
pikser også alkydharpiks, der giver elasticitet, glans
og en god vedhæftning. Optørring og hærdning sker
på en halv til tre timer under indflydelse af en hærder
(katalysator), der tilsættes i et bestemt forhold (i
reglen 10 pct.) til lakken umiddelbart før brugen, da
lakken efter tilsætningen kun er holdbar i et begrænset
tidsrum - fra nogle timer til nogle uger, afhængig af
type og fabrikat. Efter endt hærdning er lakfilmen
hård, uopløselig, ret vandbestandig, varmebestandig,
modstandsdygtig mod sprit, samt meget slidstærk.
Anvendelse.
Da de syrehærdende lakker i optørret tilstand er
ubrandbare, anvendes de med stor fordel i stedet for
celluloselak til behandling af træbeklædning i biogra
fer, skibe, lyntoge, forsamlingslokaler og lignende ste
der, hvor brandfaren bør nedsættes mest muligt.
Som følge af de syrehærdende lakkers store tør
stofindhold, ca. 45-50 pct., kan man nøjes med væ
sentlig færre påføringer end ved lakering med cellu
loselak.
For at kunne opnå den modstandsdygtige og hold
bare overflade, som en syrehærdende lak giver, må
blandingsforholdet af lak og hærder nøje overholdes.
Blandingens holdbarhed er meget varierende fra 5-6
timer og indtil flere uger afhængig af syrens og tem
peraturens påvirkning, da hærdeprocessen er meget
afhængig af temperaturen i lokalet. En højere tempe
ratur bevirker en hurtigere afhærdning, medens en
lavere temperatur sinker, og i tilfælde hvor tempera
turen går under 10-12° C helt kan standse hærde
processen.
Anvender man en lak, der hærder hurtigt, må man
sørge for, at de efterfølgende laklag bliver påført så
hurtigt efter hinanden som muligt, for at de kan
smelte sammen til eet. Kan man ikke påføre alle
lagene ovenpå hinanden hurtigt, må de 2 sidste lag
påføres hurtigst muligt efter hinanden for at undgå
den synlige overgang, der ellers kan fremkomme ved
efterbehandlingen, når man sliber gennem det ene
lag ned i det andet.
Da hærdevæskerne, der anvendes, altid indeholder
en eller anden syre, må lak og hærder aldrig blandes
i en blikdåse eller lignende, hvor blandingen kan
komme i forbindelse med jern, da syren kan gå i
forbindelse med jernet og misfarve lakken. Man bør
altid
anvende glas-, ler- eller emaillerede krukker
eller kar.
Bundbehandling.
Da de syrehærdende lakker har en ualmindelig god
vedhæftning og en dyb nedtrængen i træ, bør man
ikke bruge nogen form for bundbehandling - und
tagen ved anvendelsen af de pigmenterede lakker. I
visse tilfælde kan der på både bejdset og ubejdset træ
ske en svag misfarvning, og fabrikkerne anbefaler for
skellige produkter for at modvirke dette; men for de
fleste af disse gælder det, at behandlingen får et mere
sløret udseende.
Påføringen.
Syrehærdende lakker kan både påføres med pensel
og sprøjtepistol, og man kan få lakkerne leveret i
både strygefærdig og sprøjteklar konsistens.
Ved påføring med pensel opnår man en stor dæk
ning og en fin sammenflydning, idet lakken ikke
sætter sig nær så hurtigt som celluloselak.
Ved sprøjtning må man passe på ikke at lægge et
for tykt laklag på lodrette flader, da lakken ikke
bærer sig så godt som cellulose, og der derfor er fare
for løbere (»gardiner«). Ved sprøjtning kan man
bruge et lavere forstøvningstryk end ved sprøjtning
med celluloselak. —Ca. 1,5-2 atm. er passende.
Husk,
såfremt der skal foretages lette mellemslibninger for
at fjerne knopper o. 1., at der
aldrig
må anvendes
ståluld, der øjeblikkelig vil give sorte pletter i lak
laget. Det er heller ikke muligt at »fordele« syre
hærdende lak, da disse lakker efter afhærdningen er
uopløselige. Derfor må man sørge for at pensler og
pistoler bliver renset grundigt
umiddelbart efter bru
gen,
for at disse værktøjer ikke skal blive ødelagt.
383