Fig. 603. En nøddetræs-plade, der er bejdset på den højre
halvdel og porefyldt på den nederste halvdel. Bemærk, at
porene på den nederste halvdel er helt udfyldt, og bemærk
ligeledes den dybde som porefylderen giver træstrukturen.
Den synker næsten ikke.
Den giver en fin hæftning, da celluloselakken
virker svagt opløsende på den.
At den er lakbesparende nævnes kun for en
ordens skyld.
Den almindelige mistillid til porefyldere har na
turligvis medført, at man er meget forsigtig med at
anbefale noget, før man har nogen langtids erfaring,
men holder denne nye porefylder, hvad den lover, vil
den vinde betydelig udbredelse overalt, hvor der frem
stilles lakarbejde, hvor porerne skal være fyldt.
Specialgrønder.
Det er et forholdsvis nyt produkt på syrehærdende
basis, der har den evne, at det trænger dybt ned i
træet og nærmest virker som bindemiddel, samtidig
med at det fylder en del. Den store fordel - ved bru
gen af specialgrunder - er, at den som bindemiddel
har en forbavsende evne til at holde sammen på træets
fibre. Dette har meget stor betydning, når træet bliver
udsat for skiftende temperaturer, fugtighed og tørring.
Ved forsøg har det vist sig, at de mange sprækker,
som vi ofte har set i finérerne, efter at vi er begyndt
at bruge kunstharpikslim, kan undgås, hvis man bru
ger denne bundbehandling (se skitse).
Linoliefernis
kan bruges i fortyndet tilstand under
såvel cellulose som syntetisk lak. Den mætter bunden
fint og giver en svag gylden farve, og har, indtil spe
cialgrunderen kom frem, været den bundbehandling,
der trængte dybest ind i træet og virkede som binde
middel. På eet punkt er linoliefernis dog stadig at
foretrække fremfor de øvrige bundbehandlinger, og
det er til udendørs naturtræslakering under klar syn
tetisk lak, idet den giver en fin elastisk bund, hvorpå
den syntetiske lak hæfter særlig godt.
CELLULOSELAKKER
Celluloselakker, der især har vundet indpas ved sin
hurtige tørretid —lufttørring - fremstilles ved at op
løse nitrocellulose (kollodiumuld) i særlige opløsnings
midler og herefter tilsætte blødgøringsmidler, har
pikser og fortyndingsmidler.
Den enkleste og først fremstillede celluloselak er
zaponlak, der blot er en opløsning af nitrocellulose
i cellulosefortynder. Zaponlak har på grund af den
Fineret med kunstharp/x/im
Fig. 604. Skitsen forestiller et stærkt forstørret snit af en lakeret flade. Man ser forskellen på limning med læderlim (snedker
lim) og kunstharpikslim samt forskellen på bundbehandling med filtreret politur og specialgrunder, bemærk hvor langt den
sidste trænger ned i træets fibre, hvorved den giver en langt stabilere bund at lakere på.
Bunc/beh med filtreret politur og lign.
381