Previous Page  382 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 382 / 407 Next Page
Page Background

3. gangs polering.

Begynder når fladen har tørret yderligere en 2-3

dage, og her må man passe på ikke at have alt for

fugtig lap - det giver faste strøg - men sørge for en

balance mellem lappens fugtighed, håndens tryk og

tilførslen af olie.

Hellere fylde lappen lidt oftere end at have den for

fugtig. En fin tynd hinde, der lægges på lag efter lag,

giver et meget smukkere udseende end et tykt politur­

lag, der påføres med en for fugtig lap, og da 3. gangs

polering går ud på at friske glansen op med et tyndt

lag politur, må man heller ikke polere for længe.

Pas på,

politurlaget ikke bliver for tykt, så får

overfladen et grimt, grønligt skær.

Når pladen er fyldt op og har fået et tilpas lag poli­

tur, skal denne blankes op; det sker ved at tilføre lap­

pen sprit, indtil man er tilbage til Va politur og Vs

sprit igen. Herefter anvendes kun halvtørre lapper,

som poleres helt tørre hver gang, og til sidst kommer

man kun lidt sprit i lappen, hvorefter opblankningen

skal være færdig.

Afklaringen.

Efter endnu en nats tørring skal den olie, der er

ovenpå polituren, fjernes og hertil bruges en speciel

klarelap af rene, uldne klude med en fin linnedklud

over. Lappen fugtes let med sprit, og afklaringen fore­

går med store hurtige bevægelser, så spritten kan

fjerne det meste af olien.

Man kan også fjerne olien ved at fugte klarelap-

pen med »heksevand« (1 del svovlsyre i 10 dele

vand), og dette gnides godt ud over fladen. Herefter

påføres lappen lidt vandrevet kridt, og der poleres

hen over fladen, til olien er væk. Er der megen olie

på fladen, kan man eventuelt flytte lærredet hen på

et nyt sted og påføre mere kridt, således at al olien

fjernes.

Kniber det med at få den rette glans på polituren,

kan man som nødhjælp bruge en højglansvæske, som

man ellers bruger til celluloselak, men husk, at poli­

turen så skal være helt tør.

For en uøvet polerer gælder det, at man hellere

må fylde lappen mindre og oftere; det giver langt det

bedste resultat, indtil man får så meget føling med

arbejdet, at man nøje ved, hvor meget eller hvor lidt,

der skal i lappen.

BUNDBEHANDLING

En bundbehandling før lakeringen har flere formål,

hvoraf kan nævnes:

fremhæve dybden i træstrukturen,

mætte træet,

begrænse dannelse af luftblærer i lakken,

virke som et bindemiddel nede i træet.

De former for bundbehandling, som her skal om­

tales, anvendes fortrinsvis under celluloselak, idet

man i almindelighed ikke bør bruge bundbehandling

under syrehærdende lak.

Filtreret politur (shellak).

Den mest anvendte form for bundbehandling er

filtreret politur, der næsten opfylder alle ovennævnte

formål. Husk at det skal være

filtreret

politur, da

ufiltreret (gul) politur har alt for stort indhold af

voks til at kunne bruges under celluloselak.

Årsagen til at den filtrerede politur bruges så

meget må søges i dens meget hurtige tørring.

Kvalitetsmæssigt er det ingen større fordel at bruge

filtreret politur, da celluloselakkerne - især når de er

varmsprøjtet - ikke hæfter særlig godt derpå. End­

videre er politurens evne til at virke som bindemiddel

nede i træet noget begrænset.

Til almindeligt gennemsnitsarbejde vil polituren dog

sikkert blive brugt et stykke tid fremover, men man

bør dog passe på, at den ikke bruges så fyldigt, som

det ofte er tilfældet. Man må være opmærksom på,

at en fyldig (fed) bund af politur meget let kan virke

fremmende på lakkens eventuelle tendens til krake­

lering.

Sanding sealer -

der er en hurtigtørrende slibe­

grund - bruges fortrinsvis til billigere arbejde, ofte

egetræsarbejde, der bagefter får en gang matlak.

Sanding sealeren mætter og fylder godt, men man

må dog være forsigtig med ikke at få den på i for

tykke lag, da det let kan medføre dårlig hæftning af

næste lag, da fyldstoffet har tendens til at trække op

i overfladen, hvorved hæftningen af næste lag kan

nedsættes væsentligt, især over fede kanter og lig­

nende steder.

Porefylder.

Vi har gennem årene været præsenteret for mange

forskellige porefyldere, fortrinsvis på oliebasis, men

fælles for disse har været, at de har været vanskelige

at arbejde med og ofte har bevirket, at celluloselakken

hæftede dårligt ovenpå.

For kort tid siden er der dog kommet en ny pore­

fylder frem på syntetisk basis, som byder på en hel

række fordele fremfor de tidligere kendte porefyldere.

Den er meget behagelig at arbejde med. Kan

påføres med polerskive.

Der kan bejdses ovenpå den V

2

time efter på­

føringen.

Den fremhæver træstrukturen.

380