3. gangs polering.
Begynder når fladen har tørret yderligere en 2-3
dage, og her må man passe på ikke at have alt for
fugtig lap - det giver faste strøg - men sørge for en
balance mellem lappens fugtighed, håndens tryk og
tilførslen af olie.
Hellere fylde lappen lidt oftere end at have den for
fugtig. En fin tynd hinde, der lægges på lag efter lag,
giver et meget smukkere udseende end et tykt politur
lag, der påføres med en for fugtig lap, og da 3. gangs
polering går ud på at friske glansen op med et tyndt
lag politur, må man heller ikke polere for længe.
Pas på,
politurlaget ikke bliver for tykt, så får
overfladen et grimt, grønligt skær.
Når pladen er fyldt op og har fået et tilpas lag poli
tur, skal denne blankes op; det sker ved at tilføre lap
pen sprit, indtil man er tilbage til Va politur og Vs
sprit igen. Herefter anvendes kun halvtørre lapper,
som poleres helt tørre hver gang, og til sidst kommer
man kun lidt sprit i lappen, hvorefter opblankningen
skal være færdig.
Afklaringen.
Efter endnu en nats tørring skal den olie, der er
ovenpå polituren, fjernes og hertil bruges en speciel
klarelap af rene, uldne klude med en fin linnedklud
over. Lappen fugtes let med sprit, og afklaringen fore
går med store hurtige bevægelser, så spritten kan
fjerne det meste af olien.
Man kan også fjerne olien ved at fugte klarelap-
pen med »heksevand« (1 del svovlsyre i 10 dele
vand), og dette gnides godt ud over fladen. Herefter
påføres lappen lidt vandrevet kridt, og der poleres
hen over fladen, til olien er væk. Er der megen olie
på fladen, kan man eventuelt flytte lærredet hen på
et nyt sted og påføre mere kridt, således at al olien
fjernes.
Kniber det med at få den rette glans på polituren,
kan man som nødhjælp bruge en højglansvæske, som
man ellers bruger til celluloselak, men husk, at poli
turen så skal være helt tør.
For en uøvet polerer gælder det, at man hellere
må fylde lappen mindre og oftere; det giver langt det
bedste resultat, indtil man får så meget føling med
arbejdet, at man nøje ved, hvor meget eller hvor lidt,
der skal i lappen.
BUNDBEHANDLING
En bundbehandling før lakeringen har flere formål,
hvoraf kan nævnes:
fremhæve dybden i træstrukturen,
mætte træet,
begrænse dannelse af luftblærer i lakken,
virke som et bindemiddel nede i træet.
De former for bundbehandling, som her skal om
tales, anvendes fortrinsvis under celluloselak, idet
man i almindelighed ikke bør bruge bundbehandling
under syrehærdende lak.
Filtreret politur (shellak).
Den mest anvendte form for bundbehandling er
filtreret politur, der næsten opfylder alle ovennævnte
formål. Husk at det skal være
filtreret
politur, da
ufiltreret (gul) politur har alt for stort indhold af
voks til at kunne bruges under celluloselak.
Årsagen til at den filtrerede politur bruges så
meget må søges i dens meget hurtige tørring.
Kvalitetsmæssigt er det ingen større fordel at bruge
filtreret politur, da celluloselakkerne - især når de er
varmsprøjtet - ikke hæfter særlig godt derpå. End
videre er politurens evne til at virke som bindemiddel
nede i træet noget begrænset.
Til almindeligt gennemsnitsarbejde vil polituren dog
sikkert blive brugt et stykke tid fremover, men man
bør dog passe på, at den ikke bruges så fyldigt, som
det ofte er tilfældet. Man må være opmærksom på,
at en fyldig (fed) bund af politur meget let kan virke
fremmende på lakkens eventuelle tendens til krake
lering.
Sanding sealer -
der er en hurtigtørrende slibe
grund - bruges fortrinsvis til billigere arbejde, ofte
egetræsarbejde, der bagefter får en gang matlak.
Sanding sealeren mætter og fylder godt, men man
må dog være forsigtig med ikke at få den på i for
tykke lag, da det let kan medføre dårlig hæftning af
næste lag, da fyldstoffet har tendens til at trække op
i overfladen, hvorved hæftningen af næste lag kan
nedsættes væsentligt, især over fede kanter og lig
nende steder.
Porefylder.
Vi har gennem årene været præsenteret for mange
forskellige porefyldere, fortrinsvis på oliebasis, men
fælles for disse har været, at de har været vanskelige
at arbejde med og ofte har bevirket, at celluloselakken
hæftede dårligt ovenpå.
For kort tid siden er der dog kommet en ny pore
fylder frem på syntetisk basis, som byder på en hel
række fordele fremfor de tidligere kendte porefyldere.
Den er meget behagelig at arbejde med. Kan
påføres med polerskive.
Der kan bejdses ovenpå den V
2
time efter på
føringen.
Den fremhæver træstrukturen.
380