388 / 407
Dypning
er en påføringsmetode, der indenfor træindustrien især
er egnet for småting som f. eks. pensel-, kosteskafter,
legetøj, træhåndtag og lign.
Det er dog ikke alle småting, der egner sig til at
blive dyppelakeret, idet det afhænger af form og facon.
Der må ikke være hjørner, kroge eller lign., hvor der
er mulighed for, at lakken kan samle sig. Ligeledes
skal formen være sådan, at der er mulighed for, at
lakken kan løbe af, uden at der hænger for stor en
dråbe forneden på emnet.
I de senere år er der sket en ændring i dyppetek
nikken; medens man tidligere havde dyppelak i en ret
svær konsistens og en langsom optrækhastighed på
ca. 4 cm i minuttet, er man nu gået over til at bruge
en konsistens, der ligger omkring 150 sek. (ford-cup
4) og en optrækhastighed på 12-15 cm pr. min.
Det medfører ganske vist en ekstra påføring, men
giver til gengæld et langt finere resultat. Ved dypning
i matlak gør det samme sig gældende.
Fig. 609. Valselakering af en plandør. Lakken valses fra den
øverste valse i ret svær konsistens. For at opnå tilstrækkelig
fyldighed og sammenflydning lakeres to gange vådt i vådt.
Emnet føres skråt igennem skiftevis fra den ene og anden
side, det giver den jævneste lakflade.
Fig. 608. Bede varmsprøjtningsanlæg er fremstillet efter cir
kulationsprincippet. Her er det en luftpumpe, der både driver
lakken rundt og samtidig driver en sugepumpe. Den intensive
varmoverførsel foregår ved, at varmelegemet er indstøbt i
aluminiumkappen, hvorigennem lakken cirkulerer.
år har været benyttet indenfor emballageindustrien til
lakering af papir, blik m. v.
Valselakeringsmaskinen minder meget om en al
mindelig limpåføringsmaskine, blot med den forskel,
at valsen herpå er af glat gummi i modsætning til lim
påføringsmaskinens, der er riflet.
Med valselakeringsmaskinen er der selvfølgelig kun
mulighed for at lakere plane emner. Medens længden
af emnerne er ubegrænsede, er bredden begrænset af
valsens længde, der normalt er
120
cm.
Herhjemme er det fortrinsvis dørfabrikker og skibs
værfter, der anvender denne lakpåføringsmetode, der
foregår på den måde, at kanter, profiler og lign. først
påføres lak med en sprøjtepistol, og når den er tør,
rulles emnet på nogle transportruller ind under lak
påføringsvalsen, hvorfra lakken valses på fladen. Da
der mærkeligt nok bliver striber i laklaget, selv om
valsen er glat, må man benytte en særlig påførings
teknik, der fordrer, at emnet første gang skal føres
skråt igennem med retning til den ene side, og umid
delbart efter skråt igennem til den anden side, hvorved
striberne fra påføringsvalsen krydser hinanden, hvor
ved der opnås en pæn sammenflydning.
For at lakken - der påføres i tynde lag - skal fylde
godt, og for at den ikke skal blive valset ud over
kanterne, må den være i en ret svær konsistens (høj
viskos).
Fordelen ved valselakering er først og fremmest
besparelsen i lakforbruget, idet der på denne måde
næsten ingen lak går til spilde. En anden fordel er
hurtigheden i lakpåføringen, der kan foregå med en
hastighed af 26 meter i minuttet, og selv om der skal
lakeres
2
gange, »vådt i vådt«, kan der lakeres dob
belt så meget som ved sprøjtelakering.
386