392 / 407
Indstilling af sprøjtepistolen.
Valg af lakdyse o g lujtmundstykke.
De vigtigste dele på en sprøjtepistol er lakdysen
med tilhørende laknål samt luftmundstykket. Disse
dele, der er udskiftelige, bestemmer lakstrålens tyk
kelse og dens forstøvning. Desværre ser man altfor
ofte, at en pistol bliver anvendt til sprøjtning af alle
mulige farver og lakker med den samme lakdyse og
luftmundstykke, som sad på, da den blev købt.
Fig. 617. Til venstre: Sugefødemundstykke. Til højre: Tryk-
fødemundstykke.
Fig. 616. Moderne trykfødebeholder med luftom rører. Her
fra trykkes lakken frem til sprøjtepistolen i den ønskede
mængde, der angives i cm3 pr. minut. Det ligger ved varm
sprøjtning med cellulose omkring 450 cm3 pr. minut.
Ikke alle er klar over forskellen mellem et tryk-
fødnings- og et sugefødningsmundstykke.
Ved
s ug e fødning,
hvor forstøvningsluften danner
et vakuum (undertryk) ved lakdysens spids, hvorved
lakken suges med frem, er det en fordel - af hensyn
til lakmængden - at have så stort et hul i lakdysen
som muligt. Ved forsøg har det vist sig, at 1,7-1,8 mm
er den bedst egnede størrelse til det meste forekom
mende arbejde. Til en fin færdigsprøjtning vil 1,4 mm
dyse dog være at foretrække, da den lidt tyndere lak
stråle bedre lader sig forstøve fint.
Til begge disse dysestørrelser er det almindeligt at
bruge et 3-huls luftmundstykke, bl. a. fordi det er luft-
besparende. Er man velforsynet med trykluft, vil der
med nogle af de nye mange-strålingsmundstykker
kunne opnås en finere forstøvning.
Ved
trykfødning
kan man uanset dysens størrelse
selv bestemme mængden af den lak, der skal forstø
Fig. 618. En række af de mest anvendte luftmundstykker. Det længst til venstre er et sugefødemundstykke. Nr. 2 fra venstre
er meget luftbesparende. Nr. 4 bruges fortrinsvis til varmsprøjtning af cellulose. Nr. 5 og 6 er til meget fin forstøvning af store
lakmængder.
390