395 / 407
Defekt dyse, nål eller laknålsfjeder (udskift
ning).
Udsivning ved laknålspakskruen skyldes:
Pakningen er ikke spændt hårdt nok (pak
skruen spændes med fingrene).
Pakningen er defekt (udskiftes).
Luftudsivning:
Luftudsivning ved luftmundstykket skyldes:
Snavs i ventilen.
Ventilen eller ventilfjederen er defekt.
Ventilen trænger til smøring.
Ventilpakningen er spændt for hårdt.
(Pakskruen løsnes, pakningen smøres).
Sprøjtestrålen e r forkert.
Pistolen spytter.
Lakbeholderen er næsten tom eller holdes
skråt.
Sugerør eller stigerør er tilstoppet eller utæt.
Dysen sidder løs eller er defekt.
Ved
s ug ef ødn ing
kan fejlen også ligge i:
Lakken er for tyk.
Lufthullet i låget er tilstoppet.
Laknålens pakning er ikke spændt hårdt nok.
Skæv stråle.
Spredelufthullerne er tilstoppede.
Dysen er delvis tilstoppet.
Laknålen trækker skævt, eller er slidt.
Strålen e r f o r smal.
Spredereguleringsventilen er ikke helt åben.
Dysen er for stor til materialet (det er en for
del til samme pistol at have flere sæt dyser og
laknåle; til maling f. eks. anvendes en stor
dyse, til klar lak en lille dyse).
Forstøvningstrykket er for lavt.
Laktrykket er for højt i trykfødebeholderen.
Spaltet stråle.
Spredereguleringsventilen er åbnet for meget.
For lavt tryk i trykfødebeholderen.
For højt forstøvningstryk.
Pistolen får f o r lidt luft.
På grund af:
For lang luftslange.
For lille lysning i rørledningen.
Forstoppelse i filtrene.
Snavs i rørledning eller slange.
For at opnå en tilfredsstillende sprøjtning må man
s ø r g e for:
at
udsugningen i sprøjterummet er tilstrækkelig
effektiv,
at
der ikke er træk eller fugt i sprøjterummet,
at
tappe vand af luftbeholderen samt olie- og vand
udskilleren,
at
holde pistolen ren og i orden,
at
den anvendte fortynder er af tilfredsstillende
god kvalitet,
at
farven er omhyggelig udrørt og fortyndet til
rette viskositet,
at
forstøvningstrykket passer til den anvendte
farve, og
at
de rette metoder i sprøjteteknikken anvendes.
ZIEHKL1NGEN
Slibningen.
For at kunne færdigbehandle en celluloselak hur
tigt og pænt, er det nødvendigt at kunne aftrække lak
ken med en ziehklinge og for at kunne dette, må man
vide, hvorledes en ziehklinge slibes og sættes rigtigt op.
Har man kun ringe erfaring i at aftrække lak med
ziehklinge, bør man bruge en ziehklinge, der er
0,8 mm tyk, den giver færre vibrationer (ziehklinge-
hop) end de 0,6-0,4 mm tykke, som specialisterne
arbejder med. Man bør dog aldrig bruge en ziehklinge,
der er bredere end 50 mm, da den ellers bliver for
klodset at arbejde med.
Selve slibningen af ziehklingen er ikke så vanskelig,
som mange synes, det skal blot gøres rigtigt og om
hyggeligt.
Først filer man alle 4 hjørner runde, for at undgå
at de skal lave furer i lakken, dernæst files begge kan
ter vinkelret over, så de står skarpe.
Herefter slibes
vinkelret
på en mellemfin sten, så
kanterne fremtræder skarpe som vist på fig. 623a. Til
sidst slibes der på en fin strygesten, men denne gang
ikke vinkelret, men derimod en skrå fas på begge
sider som vist på fig. 623b. Fasen bør ikke være større
end en V
4
af ziehklingens tykkelse, da det mere er
slibningens finhed end fasens størrelse, der er det af
gørende for skæreevnen.
Ziehklingen er da klar til opsætning, der foretages'
med et ziehklingestål. Forudsætningen, for at zieh
klingen kommer til at skære rigtigt, er selvfølgelig en
fin slibning, men bliver denne fine slibning ikke sat
rigtigt op, er dette arbejde spildt. Hovedårsagen til, at
den fine slibning tit bliver ødelagt, er et dårligt zieh
klingestål. Man kan umuligt opnå det fine skær, der
er nødvendigt, med en skruetrækker eller kanten af et
stemmejern, det skal være et velpoleret ziehklingestål
uden nogen form for skarpe kanter.
393