401 / 407
Der findes en hel del eksempler på, hvordan mange
er kommet galt af sted, ved at reparere med en anden
laktype end den oprindelige.
Selv den dygtigste håndværker kan blive narret,
såfremt han blot betragter overfladen og bedømmer
ud derfra. Det er let at foretage en simpel kontrol,
for at være helt sikker, og denne kontrol foretages ved
at undersøge hvilke væsker, der kan opløse fladen.
Følger man nedenstående, er man sikker på at få
det rigtige resultat frem.
Filtreret politur (shellak) opløses af tredobbelt
ammoniakvand (salmiakspiritus).
Syntetisk lak opløses svagt af tredobbelt am
moniakvand, kraftigere af cellulosefortyn
der.
Celluoselak opløses overhovedet ikke af tre
dobbelt ammoniakvand, kun af cellulose
fortynder.
Syrehærdende lak er uopløselig og angribes
ikke af ovennævnte væsker, heller ikke cel
lulosefortynder, og det er et sikkert tegn,
fordi cellulosefortynder angriber de fleste
overflader.
FEJL VED LAKERING
Luftblærer.
Der er vist ingen, der har lakeret med celluloselak,
uden at de på et eller andet tidspunkt har været udsat
for problemet luftblærer i lakken. Årsagerne kan være
forskellige, men inden vi peger på dem, må det hellere
slås fast, at der kan være tale om to slags luftblærer
i lakken.
Det kan dels være luftblærer, der stiger op fra træets
porer og ikke når at trænge igennem laklaget - altså
luft fra træet - og det kan dels være luftblærer, der
er forårsaget af en forkert påføringsteknik.
Opstigningen af luft fra træets porer skyldes sim
pelthen, at luften i træets porer udvider sig og prøver
på at slippe gennem laklaget. En almindelig årsag er,
at træet, der skal lakeres, kommer fra et koldt lager
lokale eller værksted ind i et tempereret sprøjte- eller
lakererum, eller kommer fra værkstedets normale
temperatur ind i et stærkt opvarmet påføringsrum.
Har man ikke mulighed for at opbevare emnerne i et
lokale, hvor temperaturen er ca. 5° højere end i på
føringsrummet, må der ved den første påføring kun
komme et tyndt lag lak på, således at luften fra træets
porer formår at trænge igennem og briste.
Påfører man lakken med sprøjtepistol, behøver det
første tynde laklag kun at afdampe i ca. 1 min., hvor
efter man kan sprøjte et normalt lag på igen uden
fare for luftblærer fra træet.
Den anden form for luftblærer - de såkaldte »mil
lionblærer« - skyldes enten en ligegyldig penselføring
eller en forkert indstilling af sprøjtepistolen. Ved pen
sellakeringen fremkommer luftblærerne oftest ved, at
penslen vippes for hurtigt frem og tilbage i laklaget,
hvad der selvfølgelig bør rettes, men det kan også
skyldes brugen af for hurtigt fordampende fortynder.
Har man vanskeligt ved at undgå luftblærer ved
pensellakering, bør man bruge en speciel strygefor
tynder og tynde lakken op, således at flydetiden bliver
så lang, at luftblærerne kan nå op til overfladen og
briste.
Ved sprøjtelakeringen kan det foruden en forkert
indstilling af pistolen også skyldes, at pistolen holdes
for nær på emnet, hvilket ligefrem kan få lakken til
at skumme, eller at der påsprøjtes for tykt et laklag.
Når man står overfor problemet luftblærer, bør man
først undersøge, om ulempen gentager sig på samme
sted på emnet, hvis det drejer sig om et større antal
emner. Det plejer at være et sikkert tegn på uensartet
afstand fra sprøjtepistolen til lakfladen.
Vil man undersøge, om fejlen skyldes en forkert ind
stilling af sprøjtepistolen, gøres dette lettest ved at
sprøjte et tyndt lag lak på en glasplade. Man kan da
straks se, om lakken flyder sammen, eller om der
sætter sig »sprøjteblærer« i laklaget.
Har man først fået luftblærer i laklaget, er det tem
melig besværligt at få dem fjernet, idet en opløsning
af laklaget så er nødvendig, og ofte må man tage
penslen til hjælp for at få de dybest liggende luft
blærer væk.
Er der kommet luftblærer over hele fladen, kan det
bedst betale sig at fjerne hele laklaget og påføre et nyt.
Grå skjolder.
Når der i en lakeret flade fremtræder grå eller
mælkehvide skjolder, skyldes det - såfremt det sker
Fig. 632. Kontrolsprøjtning af klar lak på glasplade fo r at
se, om lakmængde og forstøvningstryk er afstemt efter hin
anden. En god kontrol på om der kommer »m illionblærer«
i lakken.
399