405 / 407
stor ulempe i at lakken synker for meget over porerne
nærmest som en celluloselak.
Som kort berørt har man også besvær med at sprøjte
polyesterlakken på lodrette flader uden løbere. Man
kan godt lave en polyesterlak, der kan bære sig på
lodrette flader, men desværre går det ud over aftræk-
ningsegenskaberne, idet fortykkelsesmidlet, der an
vendes for at få lakken til at bære sig, er ødelæggende
for ziehklingens skær, og på de fleste emner, hvor der
forekommer lodrette flader, f. eks. fjernsynskabinetter
og lign. er det behageligst og nemmest at trække af
med ziehklinge frem for at slibe lakken ned.
Polyesterlakken er under påføringen og optørringen
ømfindtlig overfor fugtighedspåvirkning, d. v. s. at
træet, der skal lakeres, ikke må indeholde over 12 pct.
fugtighed, ligesom luften i påføringslokalet heller ikke
må indeholde mere end 70 pct. relativ luftfugtighed,
da disse forhold vil bevirke, at polyesterlakken vil
hæfte dårligt på træet, og i særlige tilfælde ikke er i
stand til at hærde rigtig igennem.
Polyesterlakkerne kan også, som vi kender det fra
de syrehærdende lakker, forårsage misfarvning af visse
bejdser, og det er derfor - indtil man har fået mere er
faring med hvilke der misfarves eller ikke - klogt at
foretage en prøvelakering.
Endvidere kan visse træsorters indhold af forskel
lige olieagtige stoffer virke hemmende på hærdningen,
og i så tilfælde må man bundbehandle med bejdse
beskytter eller bruge specielle grundingslakker, der
oftest er fremstillet på basis af Desmodur - Desmo-
phen.
De træsorter man skal være forsigtig med er i første
række palisander og meget olieholdige teaktræsorter,
ligesom enkelte mahogniarter og andre kan volde lidt
besvær. Det afhænger også af, hvilken type af poly
esterlak man bruger.
Typer.
De første polyesterlakker, der blev fremstillet, var
alle meget følsomme overfor luftens (iltens) påvirk
ning, og for at beskytte dem herimod blev lakkerne
tilsat en paraffinopløsning. Efter påføringen stiger
paraffinen i løbet af nogle få minutter op til overfladen
og beskytter denne mod luftens påvirkning.
For yderligere at beskytte mod denne påvirkning,
bør man anbringe de lakerede emner, så de ikke ud
sættes for kraftige luftstrømme, som f. eks. i nærheden
af en udsugningsåbning, da dette kan forårsage tyde
lige trækninger i lakoverfladen, der kan være generen
de ved færdigbehandlingen.
Efterhånden er der også blevet fremstillet poly
esterlakker, der tørrer op med blank overflade (altså
uden paraffintilsætning), men det medfører nogen
Fig. 634. Polyester sprøjteanlæg Erzet 2 K . Bemærk glas
rørene med hærder - det lille rør - og lak - det store rør.
Væskemængden i rørene skal altid være i samme højde, så
er man sikker på, at blandingsforholdet mellem lak og hær
der overholdes. Den bageste lodretstående skrue på pistolen
er til finregulering af blandingen.
ændring i lakkens arbejds-egenskaber, så indtil videre
må man regne med 2 typer:
Type 1: med paraffintilsætning egner sig fortrinlig
til både blankt og mat arbejde.
Type 2: uden paraffin - med blank overflade - egner
sig fortrinsvis til matbehandlet arbejde, men
man kan lade fladen stå færdigsprøjtet om
det ønskes.
Påføringen.
For ikke at blive hæmmet af den største ulempe ved
anvendelse af polyesterlakkerne - den begrænsede
holdbarhed, som blandingen af lak og hærder har -
er der arbejdet stærkt på at konstruere en såkaldt to-
^ komponent sprøjte-pistol, d. v. s. en pistol hvormed
man kan blande lak og hærder under påføringen. Der
er mange at vælge imellem og ikke alle er lige gode,
men det anlæg der ses på fig. 634 Erzet 2 K er - da
dette skrives - det anlæg der har fået den største ud
403