406 / 407
bredelse i Tyskland, hvor man er længst fremme med
anvendelsen af polyesterlak i industriel produktion..
Princippet i dette to-komponent sprøjteanlæg er
således: Pistolen er fremstillet med 2 lakdyser og -nåle,
den ene dyse indbygget i den anden, således at lakken
kommer ud gennem 2 mm dysen, medens hærderen
kommer ud af 0,25 mm dysen, hvorved lak og hær
der blandes udenfor pistolen.
For at kunne kontrollere om blandingsforholdet
mellem lak og hærder overholdes under påføringen, er
begge ophældt i 2 lodretstående glasrør, hvor diamete
ren på glasrørene er afpasset efter blandingsforholdet.
Såfremt væskestanden i glasrørene hele tiden under
sprøjtningen har ensartet højde, er man sikker på, at
blandingsforholdet overholdes. Pistolen er indrettet
således, at man let kan foretage en finindstilling af
blandingsforholdet.
Atlas Cop c o
har fremstillet en pistol efter samme
princip som Erzet 2. K., men her tilføres lakken ved
trykfødning med et særligt kontrolapparatur koblet på.
Af andre aggregater kan
De Vilbiss
nævnes og prin
cippet her består i, at hærdevæsken tilføres lakken ved
hjælp af forstøvningsluften der mættes med hærde
væsken, hvorved selve blandingen sker i forstøvningen.
Lak og hærder tilføres også her ved trykfødning, me
dens der som kontrol er indskudt et specielt Flow-
meter, der skal sikre, at blandingen overholdes nøje.
Man kan naturligvis også bruge en almindelig pistol,
men så må man sørge for, at få sprøjtet al lakken ud
og rense pistolen inden lakken hærder, da den er ret
vanskelig at opløse selv kort tid efter afhærdningen.
Når man sprøjter polyesterlak med alm. pistol -
ved sugefødning - skal man bruge en dysestørrelse på
1,75-2,00 mm og et lavt forstøvningstryk ca. I -IV
2
atmosfærer. Man må regne med lidt større afstand fra
emnet end sædvanligt, og man må endelig ikke bruge
for højt forstøvningstryk, da polyesterlakkerne er me
get tilbøjelige til at holde på luftblærer, der kommer i
lakken, og man må derfor også være forsigtig ved
omrøringen, når man blander lak og hærder sammen.
Når man har med polyesterlak at gøre, må man i
det hele taget være forsigtig især med hænderne. Lak
ken består af et meget kraftigt iltende stof, der virker
stærkt ætsende på huden, man må omgående skylle
det af, hvis man får noget på sig og pas især på med
ikke at få stænk heraf i øjnene.
Polyesterlakkerne har deres egen karakteristiske
lugt, der egentlig ikke er generende, men nærmest må
betegnes som en sødlig, vammel lugt.
Såfremt man begynder at anvende polyesterlak i
større målestok, må man være opmærksom på det
uheldige i at sprøjte både celluloselak og polyesterlak
i samme sprøjtekabine. Polyesterlakkerne udvikler
under hærdningen kraftig varme - i tykke lag op til
ca. 150° C. - og såfremt dette sker, hvor der findes en
del celluloselakstøv, kan man gætte sig til resten.
Kombinationen må anses som brandfarlig, men endnu
har brandvæsenet såvidt vides, ikke taget stilling der
til, men bliver sikkert nødt til det, når anvendelsen af
polyesterlakkerne bliver mere almindelig.
Færdigbehandlingen.
Den foregår praktisk talt på samme måde som fær
digbehandlingen af syrehærdende lak, d. v. s. at poly
esterlakkerne efter ønske kan trækkes med ziehklinge
- visse typer er dog ret hårde - eller slibes tørt på
båndpudser. Matsliber man lakken færdig, vil det lige
som på de syrehærdende lakker altid være en fordel at
aftørre overfladen til sidst med en siliconholdig glans
væske, der fjerner det grå slør, der kan forekomme.
Den store fordel er som tidligere nævnt, at færdig
behandlingen af polyesterlak kan foregå allerede da
gen efter påføringen, uden at lakken synker nævne
værdigt over porerne.
De første fabrikater af danske polyesterlakker er -
da dette skrives - så småt ved at komme i handelen.
Om anvendelsen heraf vil blive stor eller lille, er van
skelig at spå om, da vore eksportmøbler for tiden for
trinsvis er baseret på oliebehandlede teaktræsmøbler.
Polyesterlakkeme indebærer dog så mange fordele,
at de uden tvivl i løbet af nogle få år vil komme til at
spille en dominerende rolle i overfladebehandlingen.
Den enorme udvikling, der foregår inden for den
kemiske industri, vil sikkert i løbet af de næste årtier
bringe nye overraskende produkter frem, men indtil
da må det være vor opgave at udnytte de forhånden
værende materialer på den mest rationelle og økono
miske måde. Der kan ikke mindst ved den rigtige til
rettelægning af arbejdet og ved anvendelse af de rette
arbejdsmetoder i overfladebehandlingen stadig spares
både arbejdstid og penge, uden at det går ud over kva
liteten.
MMU
n
¡
biblioteker
404