402 / 407
under påføringen - oftest en for hurtigt fordampende
fortynder i forbindelse med ret fugtig luft. Der sker
det, at den hurtige fordampning bevirker en fortæt
ning af den fugtige luft, der ved sit nedslag på lak
filmen giver grå skjolder.
Disse grå skjolder ligger i overfladen, og de kan
fjernes ved en oversprøjtning med et tyndt lag lak.
En anden form for grå skjolder kan opstå ved, at
lakken løsner sig fra bunden, og der slipper luft ind.
Grunden til at lakken løsner sig kan være en for
fed bejdse eller brugen af ufiltreret politur. I så til
fælde er man nødt til at tage lakken af og rense bun
den, hvis man vil være helt sikker på, at lakken skal
hæfte ordentligt.
Revner i lakken.
Der skelnes mellem revner i lakken på langs med
træstrukturen og revner i lakken på skrå og på tværs
af strukturen, den såkaldte »krakelering«.
Revner i lakken på langs med strukturen skyldes
som regel en for fugtig finér eller lakering på en
skrællet finér (krydsfinér). Se iøvrigt afsnit om bund
behandling.
Krakelering fremkommer enten ved, at lakken bliver
udsat for frost, eller at træet arbejder så stærkt, at
lakken ikke kan følge med. Ved man på forhånd, at
de lakerede emner bliver udsat for store svingninger i
såvel fugtigheds- som temperaturpåvirkning, er det
klogest at anvende en meget elastisk lak.
REPARATION AF:
Celluloselak.
Har man fået en dyb beskadigelse i celluloselakeret
flade, at den ikke kan fjernes ved slibning med stål
uld eller sandpapir, må der foretages en udbedring
med lak.
Inden man lakerer, må skaden først renses for even
tuelt fedtstof (med benzin eller lign.) og derefter blødes
lidt op med cellulosefortynder. Dette bevirker, at
overgangen mellem den friske og den gamle lak bliver
så usynlig, som det er muligt at lave. Er skaden særlig
dyb, må der dryppes med en svær lak, som efter den
nødvendige tørretid kan files glat med overfladen med
en fin fladfil.
Er skaden en hvid ring eller plet i lakken, forår
saget af varme, f. eks. fra en tallerken eller vand fra
en urtepotte eller lign., må man først undersøge, om
det kun er en overfladisk beskadigelse, eller om ska
den er gået igennem laklaget.
En alm. varmepåvirkning på celluloselakken alene
går ikke ned til bunden, men er der bundbehandlet
med politur, kan denne koge op, så der opstår blærer
i lakken, og er dette tilfældet, så må der lakeres oven
på med en så tynd lak, at hele laget blødes op igen,
og blærerne smelter sammen.
Det samme er tilfældet, hvis fugtighedspåvirkningen
er trængt igennem lakken ned i træet, så må lakken
også opløses til bunds for at udbedre skaden.
Når det drejer sig om oplakering af gamle møbler,
kan man - såfremt overfladens finér ikke er direkte
beskadiget - klare det ved at opløse den gamle lak.
Det sker ved at påføre et tyndt lag lak bestående af
5 dele fortynder og 1 del lak. Når der skal lidt lak i,
skyldes det, at fortynderen alene fordamper så hurtigt,
at man ikke får lakken opløst til bunds, hvorfor man
ofte må påføre flere gange. Påfører man i stedet den
tynde lakblanding i et fyldigt lag, og lader den stå
en 3-5 min., vil man - med en bred spartel - kunne
fjerne hele laklaget og efter en let afvaskning med
fortynder alene, er fladen igen klar til lakering. Man
får herved nøjagtig den samme farve som før og er
dermed fri for besværlighederne med at ramme sam
me nuance i bejdse, som møblet tidligere har været
behandlet med.
Syrehærdende lak.
Da en syrehærdende lak ikke er opløselig som en
celluloselak, må reparationer på den foretages på en
lidt anden måde end på en celluloselak.
Ved reparation af en syrehærdende lak er påførin
gen af ny lak et spørgsmål om en god hæftning på den
tidligere påførte, og det opnås bedst ved at slibe lak
overfladen let over med fint sandpapir. Som følge
af manglende opløsning på det underliggende lag, kan
en pletreparation ikke foretages, uden at overgangen
mellem det nye og gamle laklag ses ret tydeligt. Derfor
må der ovenpå en pletlakering foretages en ny lake
ring over hele fladen, som så kan færdigbehandles efter
ønske. Ved færdigbehandlingen må man være forsig
tig med ikke at gå igennem det nye laklag ned i det
gamle lag, da der straks vil vise sig en tydelig overgang
mellem lagene.
Syntetisk lak.
Her gælder det samme som for syrehærdende lak,
at der ingen sammensmeltning sker mellem det nye og
gamle laklag. Overgangen mellem lagene ved synte
tiske lakker er dog ikke så fremtrædende som ved
syrehærdende lakker, men alligevel kan man ikke med
en pletreparation opnå et ordentligt resultat, uden at
der bagefter må lakeres over hele fladen.
400