404 / 407
Når lakcirkulationen er rigtigt indstillet, passerer
emnerne på transportbånd gennem lakstrømmen eller
laktæppet - som man oftere siger - hvorved der hæl
des en vis mængde lak på fladen. Man kan selv re
gulere laklagets tykkelse ved at åbne eller samle ud
løbsrenden i bunden af lakkammeret eller ved at
ændre transportbåndets hastighed, der varierer fra
40-120 meter pr. minut.
Denne nye lakpåføringsmaskine er fortrinsvis be
regnet til lakering af plane emner, men den kan dog
lakere emner med visse profiler, men så må lakkonsi
stensen nødvendigvis indstilles derefter.
Da tykkelsen af det laklag, der påføres, praktisk talt
ingen begrænsning har, opstår der ved lakering af træ
naturligvis problemet med luftblærer i lakken, og der
for ser man også, at der ofte er koblet et forvarm-
ningsanlæg sammen med laktæppemaskinen.
Laktæppemaskinernes pris og store kapacitet vil
medføre, at de foreløbig kun bliver anvendt i stor
industrien. Dog er konstruktionen ret simpel, og da
maskinerne leverer en meget fin og ensartet lakering,
vil der uden tvivl fremkomme modeller, der egner sig
for de mellemstore virksomheder.
Nyf materiale under udvikling - polyesterlakker.
De lakker, vi for tiden anvender inden for træindu
strien, har alle den ulempe at være fremstillet som en
lakopløsning. Ved tørringen og under hærdningen for
damper opløsnings- og fortyndingsmidlerne, og ved
fordampningen dannes porer i lakfilmen. Det har hid
til ikke været muligt at fremstille en hel tæt-porefri
lakoverflade, men ved fremstillingen af de nye poly
esterlakker er dette nu blevet muligt.
Polyesterlakkerne fremstilles af polyesterharpiks
opløst i f. eks. monostyrol. Denne opløsning tilsættes
en hærder (katalysator) - fremstillet af organisk pero
xyd, et kraftigt iltende stof - som sætter en reaktions
proces i gang. Da både polyesterharpiksen, monostyro-
len og peroxyden under reaktionen omdannes til den
faste tilbageblevne polyesterlak, er det kun en ganske
ringe mængde opløsningsvæske, ca. 5 pct., der for
damper væk. Derved opnår man det forbavsende høje
tørstofindhold på 95 pct., hvilket kort vil sige, at
ee n
gang polyesterlak fylder lige så meget som 4 gange
celluloselak. Samtidig har man opnået en hel tæt-pore
fri lakfilm, der giver en meget modstandsdygtig over
flade.
Anvendelse.
I Tyskland, hvor den første udvikling af polyester
lak til træindustrien har fundet sted, er man i den se
nere tid gået stærkt ind for anvendelsen af polyester
lakker til finere møbler, radio- og fjernsynskabinetter.
Ifølge de sidste oplysninger regnes der med, at 33 pct.
af samtlige radio- og fjernsynskabinetter og ca. 20 pct.
af samtlige møbler behandles med polyesterlakker, og
der er ingen tvivl om, at disse tal hurtigt vil stige.
I Danmark, hvor teakbehandlingen stadig er den
store mode, vil man måske mene, at polyesterlakkerne
kun har ringe chancer for at blive anvendt, men der er
ingen tvivl om, at til visse formål som f. eks. kontor
møbler, pianoer, radio- og fjernsynskabinetter vil
polyesterlakkerne ganske afgjort være en fordel, når
forskellige begyndervanskeligheder er overvundet.
Fordele.
Den største fordel ved polyesterlakkerne er det høje
tørstofindhold, der ligger omkring de 95 pct. i sprøjte
klar konsistens. Det betyder i praksis, at kun ét lag
polyesterlak er nødvendigt til selv en flade, der skal
blankpoleres.
En anden fordel er den hurtige hærdning, der mu
liggør, at man allerede dagen efter kan bearbejde lak
ken selv til en fin højglans, uden at lakken synker
væsentlig over porerne. Tænk på en celluloselakeret
flade, der skal tørre i mindst en uge, og så er man
endda ikke sikker på at undgå synkning over porerne.
Polyesterlakkerne giver også en meget fin dybde i træ
strukturen - så fin, at man omtrent har fornemmelsen
af, at strukturen bliver set gennem et forstørrelsesglas.
Polyesterlakkerne er tillige meget mere modstands
dygtige mod alle normale påvirkninger, såsom slid og
fugtighedspåvirkninger, end vi er vant til fra de syre
hærdende lakker og celluloselakkerne. Endelig kan
nævnes - hvad der egentlig er forbavsende af så hård
en lak - at polyesterlakkerne er meget elastiske og er i
stand til at følge træets bevægelser langt bedre end de
syrehærdende lakker og celluloselakkerne; over for en
direkte slagpåvirkning vil den dog virke mere sprød.
Ulemper.
Blandingen af polyesterlak og hærder har en stærkt
begrænset holdbarhed (såkaldt »pot-life«), der ligger
mellem 15-30 minutter, hvilket er en meget stor gene
for den industrielle anvendelse af polyesterlakkerne.
For at undgå at anvende specielle to-komponent-
pistoler (der omtales i afsnittet om påføring) har et en
kelt firma forsøgt at sprøjte hærder + lidt bindemid
del (tilsammen kaldet reaktionsgrunder) på først, og
efter en passende tørretid påført lakken uden hærder.
Det bliver ganske vist 2 påføringer, men man kan
bruge en almindelig pistol, og man har intet specielt
besvær ved rensning, da komponenterne først reagerer
med hinanden på emnet. Denne specielle form for
polyesterlakering tegnede vældig godt, da den bar sig
meget pænt på lodrette flader, men har desværre en
402