399 / 407
Hvis man ikke har alt for travlt, får man den fineste
højglans frem ved at vente med at bruge glansvæsken
til dagen efter, at der har været arbejdet med slibe
cremerne.
Maskinpolering.
Hertil bruges en speciel poleremaskine med en
polereskive af flonel - der er formet på en bestemt
måde. Denne cirkelrunde polereskive - hvis størrelse
kan variere fra 16-20 cm i diameter - arbejder med
en omdrejningshastighed på 500-700 omdrejninger pr.
minut og giver både en jævnere og hurtigere polering,
end den man opnår ved håndpoleringen.
Der maskinpoleres direkte på den med ziehklinge
aftrukne lakflade uden nogen fordeling. Er aftræk-
ningen med ziehklingen fin, kan man fra begyndelsen
polere med hele polereskiven ned på lakfladen. Er
derimod aftrækningen mindre god, opnås der en hur
tigere udjævning af ziehklingens skær ved at løfte
polereskiven lidt i den ene kant og så sørge for, at
den anden kant, der rammer lakfladen,
f or etager slib
ningen på tværs
af ziehklingens skær. Derved foregår
udjævningen hurtigere, og man kan, så snart den er
overstået, igen sætte hele polereskiven ned på fladen.
Der begyndes med en mellemfin slibecreme og
fortsættes med en fin slibecreme, for så til sidst at
bruge glansvæsken til afklaringen, som man kalder
højglanspoleringen. Denne kan foretages såvel med
hånden som med maskinen. Vil man bruge glans
væsken på poleremaskinen, må man have en polere
skive, der
udelukkende
bruges til dette formål.
Der er en del, der til afklaringen med maskine fore
trækker en speciel skive med lammeuld på, men den
har tilbøjelighed til at varme hurtigere end flonels
skiven og kan derfor bevirke nogen synkning af lak
ken over porerne.
Maskinpolering med slibevoks.
Polering med slibevoks er en forholdsvis ny form for
højglanspolering, der er blevet praktiseret med et fint
resultat på de førende radiokabinetfabrikker. Denne
polering er kædet sammen med den sædvanlige ma
skinpolering på den måde, at emnerne først maskin
poleres med alm. polereskive og mellemfin slibecreme
og derefter poleres med slibevoks.
For at kunne polere med slibevoks er det nødven
digt at have en maskine med 2 store flonelspuder, der
er ca. 50 cm i diameter og 10 cm tykke (se fig. 630).
På kanten af den ene pude påføres en speciel fast
slibevoks, der virker stærkt slibende, men alligevel
giver en fin glans. Den anden pude bruges til at fjerne
de sidste rester af slibevoksen, hvorefter emnet frem-
Fig. 629. Poleringen af celluloselakerede radiokabinetter fo
regår med maskine, og det er fantastisk så fint, der kan po
leres på små og smalle kanter, når det udføres af en spe
cialist.
træder med en fin højglans uden de meget fine rund
ridser, som maskinpoleringen ofte efterlader sig.
Da polering med slibevoks er en kantpolering -
d. v. s. at der poleres på kanten af polereskiven - er
emnernes størrelse naturligvis begrænset til den stør
relse, man har mulighed for at kunne stå og vende
og dreje i hånden.
Denne form for polering vil uden tvivl hurtigt
sprede sig, da man hermed opnår et pænere og hur
tigere resultat end ved nogen tilsvarende metode.
LAKSLIBNING PÅ BÅNDPUDSER
Vådslibning af celluloselak.
Denne form for lakslibning har man praktiseret
sydpå i mange år. Men medens man der sliber hele
Fig. 630. En såkaldt Schwabbel-maskine, der bruges til fin
polering af radiokabinetter. Til denne polering anvendes en
speciel slibevoks.
397