Previous Page  398 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 398 / 407 Next Page
Page Background

Ved aftørringen af olie, må man på åbenporede træ­

sorter ikke bruge savsmuld, da dette vil sætte sig i

porerne.

Den smukkeste matslibning, den såkaldte »mat­

polering«, opnås ved først at blankslibe lakfladen

med en slibecreme (mellemfin) og derefter børste

fladen over med fint pimpstenspulver på en god

matbørste.

FORDELING

Fordeling af lakoverfladen bruges som regel kun

på mindre værksteder, hvor man ikke har polere-

maskine.

Meningen med fordelingen er at udjævne zieh-

klingehop og -ridser, for at blankpoleringen kan lettes.

Lakfabrikkerne leverer specielle fordelervæsker,

der virker opløsende på lakken. Man kan dog også

selv fremstille fordeleren ved at blande 1 rumdel

cellulosefortynder og 2 rumdele sprit, det er den nor­

male blanding, men man kan, ved at variere sprit­

mængden, selv bestemme, om væsken skal være kraf­

tigt eller svagt opløsende.

Fordelingen sker bedst med en almindelig ulden

polereklud, der omsvøbes med en fin linnedklud. Da

det kun drejer sig om en let overfladisk opløsning af

lakfladen, bør man kun komme ganske lidt væske i

kluden ad gangen. Hvis man fordeler for fugtigt, vil

polerekluden klæbe i lakoverfladen, og lakken vil

synke over porerne. Man skal derfor ikke fordele en

hel flade på én gang, men tage et mindre stykke ad

gangen, for så til sidst at tage de afsluttende strøg

over et større stykke på langs med strukturen.

Fordeling er et arbejde, der kræver lidt øvelse,

men det kan betale sig at udføre den så godt som

muligt, da den letter blankslibningen væsentligt.

Sørg dog altid for, at der

fo rde le s så tørt som

muligt,

idet det indebærer mange fordele som f. eks.:

hurtigere tør og klar til blankslibningen

bedre højglans

ingen synkning over porerne

sparer fordelervæske.

BLANKPOLERING

Håndpolering.

Før man begynder på blankpoleringen, må man

sørge for, at arbejdsstedet er blevet rengjort om­

hyggeligt. Der er ikke noget, der er mere ærgerligt

end en ridse i en blankpoleret plade, der er forårsaget

af en lille træsplint eller andet smuds.

Når celluloselak skal blankpoleres ved håndarbejde,

er det absolut en fordel, at fladen forinden er finfor-

Fig. 628. Fordeling af lakken på profilerede kanter på et

radioskab. Det skal foregå med let hånd, for at lakken ikke

senere skal synke.

delt. Er fordelingen udført omhyggeligt, kan man som

regel klare sig med en fin slibecreme og en højglans­

væske.

Selve håndpoleringen foregår med en håndfuld fin

tvist, der er påført den fine slibecreme. Man begynder

med at køre rundt i forholdsvis små bevægelser under

et jævnt tryk, medens man kan mærke, at slibningen

foregår.

Efterhånden som slibningen mindskes, bør be­

vægelsernes størrelse øges, for til sidst, når cremen er

kørt helt tør, at afslutte på langs med strukturen. Man

skal passe på, at der ikke kommer for meget slibe­

creme på tvisten, da man så kommer til at køre rundt

i en sejg masse, der ikke sliber. Den mest effektive

slibning foregår, når cremen er halvtør, hvad man også

tydeligt kan mærke, da den så er tung at trække rundt.

Der er nogle, der, ligeså snart cremen bliver tung,

tilsætter vand eller petroleum, men derved sinker

man kun slibeprocessen, der let kan komme til at vare

dobbelt så længe som normalt. Man må dog heller

ikke mase for voldsomt på, for derved opvarmes lak­

fladen en del, og det kan - hvis den bliver for varm -

medføre synkning af lakken over porerne. Har man

efter slibningen med den fine creme opnået en pæn

blank flade uden ridser eller fejl, kan man få høj­

glansen frem med en speciel glansvæske. Til denne

må der helst ikke bruges tvist - der kan ridse let -

men hellere en fin, blød klud (flonel el. lign.) eller vat.

Man begynder med at køre let rundt, indtil glans­

væsken bliver halvtør, derefter slutter man af på langs,

indtil fladen står med den ønskede højglans.

396