387 / 407
Til syrehærdende lakker bør man være forsigtig med
en kostbar pensel, da risikoen, for at penslen efter
hånden kan fyldes med disse uopløselige lakker, er
ret stor.
Koldsprøjtning
er den sprøjtemetode, der anvendes de fleste steder, og
det er en naturlig afløsning af påføringen med pensel
på de steder, hvor man har en hel del at lakere, og
hvor man af konkurrencehensyn skal fremstille både
en pæn og billig overfladebehandling.
Fordelene ved koldsprøjtning fremfor påføringen
med pensel er, at man ved sprøjtningen forstøver lak
ken så fint, at den formår at flyde helt sammen uden
de striber, som lakeringen med pensel efterlader sig.
Endvidere er man ved koldsprøjtning i stand til at
lakere langt flere emner på samme tid.
Ulemperne ved koldsprøjtningen berører nærmere
økonomien, og drejer sig først om anskaffelsen af
noget sprøjteudstyr, og dernæst om indretning af det
lokale, hvor sprøjtningen skal foregå. Dette sidste for
langes af myndighederne af hensyn til brandfaren.
Der skal naturligvis en vis produktion til for at
kunne forrente dette. Hertil kommer, at man må på
regne et vist materialespild ved sprøjtning. Ofte op til
halvdelen, dog afhængig af emnernes størrelse og
form.
Da lakken ved koldsprøjtningen skal forstøves ved
en temperatur på 15-20° C, må man fortynde den
temmelig meget (viskositet 20-23 sek.). En blanding
af lige dele lak og fortynder er ikke ualmindeligt, og
heraf er fortynderen så decideret et påføringsmiddel,
idet det kun er tørstoffet i lakken, der bliver tilbage,
når optørringen er overstået.
Har man blot en nogenlunde produktion, kan det
alligevel betale sig at sprøjte lakken på, fremfor at
bruge pensel, idet man langt hurtigere opnår et pænt
resultat, hvilket yderligere kan være en stor fordel ved
en eventuel efterbehandling.
Varmsprøjtning.
Har man en mere industriel præget produktion, vil
det sikkert kunne betale sig at sprøjte varmt i stedet
for koldt.
Den umiddelbare fordel er, at man kan spare for
tynderen, fordi man - ved hjælp af et specielt varm-
lakaggregat - opvarmer lakken til 65-70° C, hvorved
den bliver så letflydende (lavviskos), at den kan på-
sprøjtes uden tilsætning af fortynder.
Det kan sagtens betale sig at varmsprøjte, hvis
produktionen er af en vis størrelse, idet besparelsen
25
af fortynderne ofte kan betale udgifterne til varmlak-
aggregatet i løbet af et år eller mindre.
Varmsprøjtningen indebærer dog flere fordele end
besparelsen af fortynder, idet det højere tørstofind
hold, som en ufortyndet lak naturligvis har, betyder
et færre antal påføringer. Det kan nævnes, at 3 gange
varmsprøjtning af klar celluloselak svarer til 5 gange
koldsprøjtning, og at det betyder en del i besparelse
af tid og penge, er indlysende. Man må dog være op
mærksom på, at nogle af de varmlakaggregater, der
har været på markedet i de senere år, desværre ikke
har været i stand til at holde en konstant varme på
lakken, ligesom der mange steder har været kørt med
for lav varme på lakken. Skal man have det fulde
udbytte af varmsprøjtningen, må lakken have en kon
stant temperatur på 65° C ved sprøjtepistolens dyse.
Valselakering.
Denne nye måde at rulle eller valse lakken på, er
kun ny indenfor træindustrien, idet den gennem mange
Fig. 607. Therm-O-Spray varmsprøjtningsaggregat er baseret
på luftopvarmning af lakken, når den passerer gennem en
21h
meter lang spiral, der er 3 mm i diameter. Lakken holdes
ligeledes varm frem til pistolen ved indblæsning af varm luft
omkring lakslangen.
385
/