386 / 407
Færdigbehandlingen.
Når laklaget er hærdet nogenlunde af, ca. 2-3 dage
efter - alt efter type og fabrikat - er det klogt at
trække ned med ziehklingen så hurtigt som muligt, da
de fleste af disse lakker bliver hårdere i overfladen,
efterhånden som hærdningen skrider frem. Der kan
regnes med, at hærdningen er til ende mellem 14-30
dage efter sidste påføring - afhængig af type og fabri
kat.
Efter nedtrækning med ziehklinge, bør man - så
fremt der ikke helt er undgået ziehklingehop - tør
slibe med meget fint sandpapir nr. 320 eller 400.
Derefter foretages blankslibningen med slibemasse og
-creme, på samme måde som ved blankslibning af
celluloselak.
Foruden de helt klare kan de syrehærdende lakker
nu også fås i pigmenterede (farvede) udgaver. Herved
har man fået nogle dækkende lakker, der kan imøde
komme de øgede krav om en bedre overfladebehand
ling, der stadig fremkommer, og efterhånden vil de
finde deres naturlige ’anvendelsesområde.
SYNTETISKE LAKKER
Snedkernes og tømrernes anvendelse af syntetiske
lakker begrænser sig almindeligvis til naturtræslake
ring med klare, syntetiske lakker, der er fremstillet
på basis af alkydharpiks.
Anvendelse.
Til lakering af havemøbler, udvendige naturtræs
døre og lignende steder.
En syntetisk lak bør ikke påføres direkte på træet,
der bør først grundes med f. eks. en blanding af 2 dele
linoliefernis og 1 del terpentin, som skal tørre natten
over, og efter en let slibning kan lakken påføres enten
med pensel eller sprøjtepistol. Til sprøjtning kan der
fås en hurtigtørrende fortynder, ellers bruges som
regel terpentin.
Fordele.
Disse lakker, der er meget modstandsdygtige over
for vejrligets påvirkning, er ret lyse og har en ringe
gulningstendens.
De har en fin sammenflydningsevne, men tørrer
ret langsomt - er støvtør på 3-4 timer - og er først
gennemtør efter ca. 1-2 døgns forløb. Efter tørringen
fremtræder de med en meget blank, sejg og slidstærk
overflade, og da syntetisk lak samtidig hører til de
mest elastiske lakker, vi har, kan de tåle ret kraftig
påvirkning af stød og slag, uden at briste (slagfaste).
Ulemper.
Den i forhold til celluloselak ret lange tørretid for
drer, at lakeringen skal finde sted i så støvfrit lokale
som muligt for at opnå et tilfredsstillende resultat.
Ved sprøjtning er man nødt til at tildække alt ar
bejde - der ikke skal behandles samtidigt - meget
omhyggeligt, da støvet fra syntetiske lakker ikke når
at tørre, inden det aflejrer sig, hvilket kan medføre et
stort rengøringsarbejde.
PÅFØRINGSMÅDER
Påføring med pensel
er vel den ældste påføringsmåde man kender og den
bruges stadig mange steder indenfor træindustrien.
Både syntetiske og syrehærdende lakker er, som
følge af deres flydetid, behagelige at påføre med pen
sel. Det samme kan ikke siges om celluloselakkerne,
der, med deres korte flydetid, sætter sig meget hurtigt.
At de samtidig virker kraftigt opløsende på det under
liggende lak, gør ikke påføringen med pensel lettere.
På en vandret liggende flade kan man, dog ved at
lægge et tykt lag på, få celluloselakken til at flyde
pænt sammen. Ved lakering af lodrette flader bør
man også forsøge at lakere så fyldigt som muligt,
uden at der fremkommer løbere (»gardiner«).
Ved påføring af syrehærdende lak på lodrette flader
må man være forsigtig med ikke at påføre for meget,
da disse lakker har lettere ved at løbe end f. eks. cellu
loselakker.
Syntetiske lakker bør man ikke påføre i for tykke
lag, uanset om det er på lodrette eller vandrette flader,
da dette kan medføre rynkedannelse i overfladen.
En flad, bred pensel er det bedste at arbejde med,
og skal det være særlig godt, bruger man en pensel
med grævlingehår, den er dyr - men næsten uop
slidelig.
Fig. 606. Lakering af celluloselak med pensel bør være me
get fyldig, og penslen bør holdes som vist på billedet.
384