379 / 407
lig holdbar flade, gentages slibningen i den våde olie
en 3-4 dage efter første påføring.
Anvendelsen af kemiske bejdser har dog efterhån
den begrænset sig til specielle opgaver, fordi disse
bejdser er vanskeligere og senere at arbejde med end
farvebejdserne. Desuden er farvevalget stærkt be
grænset.
Fig. 601. Det er både hurtigt og nemt at påføre bejdse med
en plydsklods, og den stænker ikke så let som en pensel.
Den praktiske bejdsning.
Bejdsen påføres enten med pensel, svamp eller
plydsklods, kun på de større fabrikker bruger man
sprøjtepistol.
Enten man arbejder med farve- eller kemiske bejd
ser, skal der altid bejdses meget fugtigt og til at be
gynde med kun på langs ad strukturen, således at
træet får lov til at opsuge den mængde farvestof, der
skal til for at opnå den rette farvetone. Til slut tør
res efter med en halvtør pensel, svamp, plydsklods
eller lignende.
Er det både endetræ og sidetræ, der skal bejdses,
bør man - for at opnå så ensartet resultat som muligt
- først mætte endetræet med vand for at forhindre
det i at opsuge mere bejdse end sidetræet.
Når bejdsningen er tør, bør man inden lakeringen
afgnide den bejdsede flade let med vegetabiler, krøl
hår eller lign. Det fjerner et eventuelt overskud af
bejdsekrystaller og giver en glattere overflade.
Husk,
bland altid bejdsen i glas eller emaillerede
kar, men dog aldrig mere bejdse end der skal bruges
indenfor få dage, da blandingens farvetone ændrer
sig efterhånden.
Røgning.
Røgning med ammoniakdampe er også en form
for kemisk bejdsning og kan foretages på alle garve-
syreholdige træsorter eller på træsorter, hvor garve
syren forinden er påført.
Denne form for bejdsning har sin store betydning,
ved at den trænger dybt ind i den garvesyreholdige del
af træet uden at rejse træets porer. Vær opmærksom
på, at de fleste træsorter ingen garvesyre har i splint
veddet.
Røgning bør helst foretages i specielt indrettede
rum, der er så tætte, at ammoniakdampene ikke kan
trække ud af revner og sprækker.
Ammoniakken fordamper hurtigst ved varme, og
såfremt den bliver hældt ud i flade skåle. Hvorlænge
røgningen skal vare, afhænger helt af den mætning
luften i rummet har, men efter nogle få forsøg ved
man hurtigt, hvor lang tid og hvor meget ammoniak,
der skal til. Emnerne, der skal røges, må stilles så
ledes op, at de ikke berører hinanden, hvilket kan
bevirke lyse skjolder og striber, der er vanskelige at
udbedre.
OLIEBEHANDLING
Før man begynder på oliebehandlingen, er der et
par ting, man må være opmærksom på.
Det første er, at oliebehandling fortrinsvis er egnet
til behandling af teaktræ på grund af denne træsorts
indhold af olieagtige stoffer, dog kan man opnå pæne
resultater på såvel nød, palisander som på en tæt
mahogni, men
kun
i naturfarve.
Oliebehandling i forbindelse med bejdsede over
flader må anses for en misforståelse, da oliens dybe
nedtrængning i træet ødelægger bejdsens farve.
Det andet er, at pudsningen har stor betydning for
oliebehandlingens udseende og kvalitet.
Oliebehandlingens popularitet skyldes bl. a., at træ
ets overflade efter behandlingen med den meget tynde
olie stadig fremtræder magert behandlet, hvorved
det bevarer sin stoflignende karakter. Endvidere er
man glad for den bløde og behagelige fornemmelse,
den oliebehandlede træflade giver.
Men både det smukke udseende og den behagelige
fornemmelse opnås kun, når træet er pudset virkelig
godt. En af grundene til, at dette bliver understreget
så kraftigt, er, at pudsningens kvalitet kan være
stærkt medvirkende til, at der opnås højst forskellige
resultater med samme olie. Det er indlysende, at jo
dårligere, man pudser sit træ, desto sværere er det at
opnå et pænt udseende på sin oliebehandling, og jo
mindre mættet overfladen bliver, des ringere bliver
dens modstandsdygtighed overfor en fugtigheds-
påvirkning. Det er nødvendigt at pudse træet virkelig
godt, og man må, når det skal være en god pudsning,
ikke slutte med grovere sandpapir på båndpudseren
end granat nr. 120 og til en god håndslibning med
granat nr. 320.
377