Snedkerbogen

Ønsker man en virkelig kvalitetspudsning - og det

vil altid være en fordel for overfladebehandlingen -

bør man udvande mellem den grove og fine pudsning.

Udvandingen har den store fordel, at alle pore

kanter og eventuelle småstød og tryk, som træet har

fået, rejser sig, således at den fine slibning kan fjerne

disse, hvorefter træet står glat og jævnt til at modtage

overfladebehandlingen.

Pudsningens kvalitet.

Fig. 598. Til pudsning af hvælvede emner er de flexible

lærredsbånd at foretrække.

Pudsning af stoledele på båndpudser.

Medens man tidligere kunne pudse de fleste dele

til en stol henholdsvis under eller ovenpå båndet eller

på luftpudsepuder, har de senere års faconer af stole

medført en ændring af båndpudseteknikken.

De mange bløde linier på stoledelene lader sig

for en stor del pudse tilfredsstillende på »slapt bånd«,

som man siger.

Til en sådan pudsning kan man ikke klare sig med

de almindelige papirbånd, det kræver tværtimod

smalle lærredsbånd, der skal være meget flexible.

Disse flexible bånd er også fortrinlige, når det drejer

sig om faconpudsning over skum- eller svampegummi-

belagt modhold, en form for pudsning, hvor der

kræves den allerstørste smidighed af pudsebåndet.

Ved grovere slibearbejde f. eks. indenfor byg

ningsbranchen opnår man hurtigst og bedst et slibe

resultat f. eks. til maling ved at bruge korund med

spredt belægning og så slibe på tværs af træet, hvor

ved slibestøvet hurtigt fjernes.

Opbevaring af pudsebånd.

Når man forlanger den højeste kvalitet af pudse

båndene, må man være klar over, at opbevaringen af

dem er en ting, der har stor betydning.

Rummet, de skal opbevares i, må helst være nogen

lunde ens tempereret hele året igennem, ca. 18-20°C.,

og den relative luftfugtighed bør ligge mellem

55-65 pct.

Dette forhindrer limen på båndene i at blive så

sprød, at den knækker, hvorved belægningen lettere

rives af.

Fig. 599. En pind omviklet lidt tvist eller en pensel med ny

lonbørster er det bedste til påføring af brintoverilte.

BLEGNING

Ved blegning af træ forstår man en affarvning af

- enten træets naturlige farve eller af forskellige mis

farvede partier eller pletter, der ødelægger helheds

indtrykket.

Blegningen kan ske med forskellige blegemidler,

hvoraf de mest anvendte er:

brintoverilte

oxalsyre

syresalt

jernfri saltsyre.

Det må påses, at vandet, der bruges til opløsnin

gen eller fortyndingen, aldrig må have været i for

bindelse med jern, som f. eks. vand fra limpotte eller

limkoger. Der må heller ikke bruges pensler med

jernring, da man enten kan ødelægge blegemidlerne

eller i uheldigste tilfælde forårsage misfarvning.

Det bedste at påføre et blegemiddel med, er en

klud, der er viklet om en pind, og bruge den som

svaber.

Husk,

at disse blegemidler

er giftige, o g

derfor må

opbevares på særlige flasker og på steder, hvor børn

ingen adgang har.

Brintoverilte.

Det mest anvendte blegemiddel er brintoverilte,

der som regel anvendes, uden at det er nødvendigt at

afvaske bagefter med rent vand.

374