375 / 407
tids brug nøje være klar over, hvornår båndets effek
tivitet er så nedsat, at det bør udskiftes. Det kan aldrig
betale sig at arbejde med slidte bånd.
forkert
forkert
rigtigt
X
Fig. 596. Det er vigtigt, at slibeskoens bredde er afpasset
efter båndets, således at den står en 3 -5 mm indenfor i
hver side.
i
Fig. 597. Bemærk slibeskoens form med afrundede ender,
det form indsker faren fo r gennempudsning ved kanterne.
Pudsning af forskellige træsorter og finérer.
Bløde træsorter
som f. eks. afrikansk mahogni, abachi eller lign., er
lette at slibe, således at man ofte fristes til at bruge
slidte bånd. Men blødt træ lader sig let trykke og
kræver egentlig endnu skarpere bånd end hårdt træ.
Det bedste er at bruge bånd med belægning af »Edel-
korund« - den skarpeste korund - og så bruge et
eller to numre finere end sædvanlig, f. eks. nr. 100
i stedet for nr. 80.
Hårde træsorter,
der skal pudses godt, kræver kvalitetsbånd. Ønsker
man en meget effektiv slibning på dårligt høvlet træ,
kan bånd med brun korund anbefales - på grund af
dets effektivitet. Er det derimod
m eg et
hårdt træ, vil
edelkorund være at foretrække som følge af dens
skarphed. Endelig kan ønsket om en fin kvalitets
pudsning opfyldes, når der anvendes granat. Lige
ledes kan granat anbefales, såfremt man arbejder med
korte bånd eller til pudseruller, da den ikke har til
bøjelighed til at brænde træet selv ved en kraftig puds
ning. I andre tilfælde vil en kombination være at fore
trække som f. eks. at begynde med korund nr. 80 for
så efter udvandingen at finpudse med granat nr. 120.
Harpiksholdige træsorter
er ret vanskelige at pudse tilfredsstillende, fordi de -
f. eks. som fyrretræ - er sammensat af henholdsvis
hårde, harpiksholdige årringe - efterårsved og bløde,
svampede årringe - forårsveddet. Pudser man en
sådan træsort med et bånd med tæt belægning, vil
båndet hurtigt mættes og miste sin slibeevne, eller i
uheldigste tilfælde kan slibestøvet fæstne sig i knop
per, der danner furer i træet. For at undgå dette må
man anvende bånd med spredt belægning. Et pænt
resultat kan opnås ved at grovpudse med nr. 60 og
finpudse med nr. 100 med spredt belægning.
Egetræsfinér
pudses bedst med brun korund i finhed nr. 60, tæt
belægning - cl - og derefter med nr. 100 eller 120. I
de tilfælde, hvor man stiller særlig store krav til
pudsningen, vil granat være at foretrække til finslib
ningen.
Nøddetræsfinér,
der sædvanligvis kun er 0,6 mm tyk, bør pudses me
get forsigtigt, og det sker bedst ved først at bruge
edelkorund nr. 80 eller 90 afhængig af, om det er en
flade eller en runding, og derefter finslibe med granat
nr. 120 eller helst nr. 150.
Teaktræsfinér
med dens olieagtige indhold bør grovpudses med
korund nr. 80 i spredt - op - belægning og finpudses
med edelkorund nr. 120 i tæt - cl - belægning.
Såfremt det fine bånd bliver for mættet, kan det
senere bruges til finpudsning af bøgetræ, da denne
træsort ligefrem fjerner træstøvet fra harpiks- eller
oliemættede bånd.
373,