FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

211 govbvombntng cg Den forffiellige 2«t^cb OoormeD

Segenier fovbvccnbe, bevoer paa gegemeté fmaae ©deé (leer;

fere eller føagere tiltvæffenbe jlroft til ©uuv(fofgaffef ellet

til beté 25a(ié, og efterfom biffe ©ntaabeleé inbbpt'beS

$oI)æjTonéfraft lettere eller fetrrere funue forminbjfeé fort

mebelfi (Barmemateriené ubpibenbe Sraft. ©e Segemet

fjpilfe fornemmeligen funne ooeegaae i ben ilbagtlge 2il«

ffanb, falbeé i SJUminbeligtyeb b r æn b b a r e Segetner.

©flobanne eve 5.rtr, Stelle, (Bop, Olie, (Biingeifi, ©pool,

•fparptp, jpboép&or c, fl., boilfe alle Pcb en ntaabeli«

@rab af •£><&? taenbeé, bog tcenber (pfjogpfjoren og ©eou*

len (tg langt lettere enb be anbre brænbbare Segemer. 2fa

23i)ropl)orené ©maabeleé S'oftæftonsfraft er faa ringe og

bereé SJttraftion til <Suurftoffet faa (laerf, at be blot Peb

Sgerørelfen af ©uurfiofgaffet, fom ben atmofpfyæriffe Saft

inbebolber, befomponerer bette, (jpomb frie (Barme og ff)5

fremfommer, faalcbe3 at (JJtpropljoren (frar glober. Slant«

men, fom ftnber ©teb reb be brænbbare Segemeré Sov?

brænbelfe, er iffe anbet enb løérepne T>rcenbenbe©ele af Se«

gemet eller tcenbt (Røg.

9iaar bijfe ©ele enbnu iffe l)er«

»eb fulbfommen fovbrcenbeé, faa anfeette be, eder (Røgen,

(ig fom ©oob i ©forfteenene.

3 °

Sil(Ti)t>elfe af

©uur|fofgaé ber finber ©teb, jo fitlbfomnere (feer gor;

brctnbningen.

©erpaa grunber (tg be argantiffe Samptr,

f)Oor naeffen ingen ©ob eller Ooé bettterfeé. (Bæger;

ne i biffe Santper er enten flabe eller runbe, og frembpba

formebelfl bijfe gigurer mange (BerøreLfeépuncter for Suf;

ten. 2Beb be runbe (Boeger fait Suften træffe igiennem

(Rimbbefen og berøre Snen baabe paa ben tnbøenblge og ub;

cenbige ©ibe, og ba biffe Samper ere faalebeé inbréttebe,

at et flævf Sufttrcef finber ©teb, faa brænbe be ogfaa tneb

megen 2iøagtigl)eb. Smbog Ottetallerne funbe tcenbeé ellet

forbrænbe, boilfet man i ©ærbeleéfyeb feer Peb Stafet,

men bertil ubforbreé en flærfere @rab af .(pebe., fom fan

§.

5 8 4

584 omhandler forbræn

dingen, flammen

argand-

rundbrænderen.

Efterslægten« og dets skole i 1786, var formand derfor og havde

ladet selskabet til skoleformål købe de bageste havegrunde til

Mullers Gaard på Østergade 52. Det smukke forhus var bygget i

1640 i hollandsk renæssance og lå gennem tiderne som pryd for

Østergade og benyttedes af forskellige ejere. Efterslægtsselskabets

senere så kendte skole kunne flytte ind i egne nybyggede bagved

liggende lokaler i 1789 med adgang fra Østergade 52 gennem det

historisk berømte, smalle hus til gaden, hvoraf der bringes et bil

lede og en situationsplan. Fra 1789-1821 var nogle af de zoolo

giske samlinger, der senere indgik i universitetets zoologiske mu

seum, indlejet i lokaler i et af Efterslægtsselskabets baghuse i nr. 52.