54 / 254
M- JOH . CHR. Ø R ST ED , Phyfices Prof. P. E ., diebus Lunac
et V en e r is , h o r a
X l - X l l ,
acufticenpublice
docebit.
Privati?n,
diebus
L u næ , Mercurii et
Veneris, horis IV-VI,
elementa phyfices experi
-
mentalis
tironibus trådet.
Privatisjime eandemfcientiam uberiusy
at-
que majori experimentorum copia, defiderantibus
explicabit.
Ørsteds første professorforelæsning i 1806 meddeles i universitetets program,
der dengang var affattet på latin.
dengang, at det kun kunne være i »Mullers Gaard paa Østergade
52«. Det har været enten i den sal professor Tode, som døde i 1806,
tidligere havde udlånt eller lejet til Tychsen eller måske i fore
læsningssalen hos Reinhardt.
A f Københavns vejvisere fremgår det, at Ørsted boede i Bred
gade 68 fra 1805-1807 og på Østergade 68 fra 1807-1813, men
mere end nogle få små colloquier har Ørsted vel næppe gennem 8
år haft plads til at holde i sit hjem.
Der udviklede sig ved samværet i Østergade 52 mellem de to
professorer Reinhardt og Ørsted et venskab, der medførte, at Rein
hardt, sammen med fem andre, blev anmodet om at væie de kon
trollanter, hvis navne Ørsted har anført i sin berømte rapport om
opdagelsen i 1820, som omtales senere.
Dengang, - i de første 10-20 år efter 1800-tallets begyndelse -
at skabe et hjemligt »Nationalmuseum for Naturvidenskaberne«
efter parisisk mønster, —Conservatoire National des Arts et Meti
ers og Ecole Pratique des Hautes-Etudes - , enten i Mullers Gaard
eller andet steds, blev stadig kun - en ønskedrøm. Men tanken op
tog sindene, thi forbedringer trængte sig i høj grad pa.
Den store ejendom på Østergade nr. 52 har i tidens løb haft
mange ejere. I 1873 etablerede Handelsbanken sig i forhuset og
senere som ejer. Gennem forhusets port foiegik adgangen til de
fire store bygninger, der ses i kortet. De ejedes af Efteislægtssel
skabet fra 1789 til ejendommene blev solgt i 1912 til Illums vai^~
hus, der efterhånden har erhvervet næsten hele karréen. Til minde
om Mullers Gaard blev der øverst pa nybygningen ovei hove
indgangen i nr. 52 anbragt en kopi af frontispicen fra 1640.
H. G. Ørsted var målbevidst og utrættelig, selv om situationen
for naturvidenskaberne ikke var lys i begyndelsen af oiri&e ar
hundrede. H. C. Ørsted beskrev den i 1813 - i statsbankerottens
49