Previous Page  64 / 254 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 254 Next Page
Page Background

blandt andet - her staar jeg, Bibelen er i min højre Haand, og

Guds Ord er paa min Tunge, og Troen i mit Hjerte, og Salighe­

dens Haab er paa mit Hoved. Se, det er min Rustning, hvorpaa jeg

forlader mig, det er mit Sværd, mit Skjold og min Hjelm«,

Ørsted tog til genmæle i et modskrift: »Imod den store Anklager«.

Og Grundtvig svarede: »Imod den lille Anklager«.

Der var således stadig herhjemme et besværligt klima mod na­

turvidenskabernes udbredelse. Grundtvig hævdede i 1817

»at i Guds Øjne gælder intet andet Studium end det historiske for

Videnskabelighed.«

Ørsted så som sin opgave at imødegå den hjemlige modstand over­

for ukendskab til naturvidenskaben ved at udbrede kendskabet

dertil.

I begyndelsen af forrige århundrede var der meget nyt for Ør­

sted at sætte sig ind i på udenlandsrejser. Da de naturvidenskabe­

lige tidsskrifters omfang dengang var meget begrænset, var det

nødvendigt personligt at konferere med udlandets forskere, hvor­

efter der udfoldede sig en omfattende korrespondance dem imel­

lem. Det og rejser krævede alt sammen meget lang tid.

I årene 1815-17 udarbejdede H. C. Ørsted sit forslag til nye dan­

ske kunstudtryk i Chemien, og i 1817 blev han ordinarius profes­

sor og medlem af konsistorium.

Det Thottske Palæ kunne regnes for den anden periode til et

H. C. Ørsted Institut.