65 / 254
Universitetets fysik- og kemilaboratorier
var indlejet i Nørregade 1 81 9- 1 823
Den energiske 38-årige universitetsprofessor H. G. Ørsted havde
på sine rejser omkring 1815 set, at det var nødvendigt at labora
toriearbejde måtte foregå ved gode dagslysforhold i ordentlige lo
kaler med kakkelovn og med bord- og skabsplads. Det opnåedes i
Nørregade, efter at lejemålet i det Thottske Palæ var opsagt.
Det hus i Nørregade, matr. nr. 35, hvori Ørsted på 2. sal gjorde
sin berømte opdagelse af elektromagnetismen i 1820, var bygget i
1813 og revet ned i årene efter 1907 og ses på de næste sider.
Det er dog ikke denne 1813-ejendom, der ses i københavnskortet
fra 1807. Det er et tidligere Nørregadehus i samme matr. nr. 35 på
samme sted og omtrent af samme størrelse ved siden af Sanct Petri
Kirkeplads. På et kobberstik, udført af Hans Quist i 1731 og som
findes i Pontoppidan: Danske Atlas, bind 1, ses denne tidligere
ejendom, som var bygget op efter storbranden i 1728 med Petri
kirke i baggrunden. Ejendommen blev fuldstændig udbombet i
1807 og er ofte gengivet fejlagtig i forbindelse med Ørsteds op
dagelse i 1820. Den ejendom hvori den verdenshistoriske opdagel
se blev gjort blev bygget på brandtomten i 1813 af snedker Pingel.
Her indlejede i 1819 Universitetet sin fysiksamling og H. C. Ør
sted sin egen lejlighed i hver sin etage.
Da der hverken fandtes noget billede af huset fra den tid eller
en samtidig grundplan af 2. salen omkring 1820, er det nu rekon
strueret og gengivet her efter en bygningsbeskrivelse i et omvurde
ringsdokument fra 1838 og et samtidigt matrikelkort over nr. 35,
der er fundet frem i byarkivet. Facaden og dens højdeforhold mel
lem stue, 1. og 2. sal fremgår uforandret af en senere arkitektfaca-
detegning fra 1883, og et maleri fra 1907. På side 64 ses den 3. og
4. etage, der blev påbygget i 1844.