71 / 254
ske uddannelse, han var jo selv cand. pharm. Hertil svarede læ
gerne, at »skulle det være nødvendigt - hvad vi ej kan se - så bør
jordemødre have kursus i mekanik«. Forordning om kemiunder
visningen kom i 1827.
Skulle man i begyndelsen af tyverne i forrige århundrede høre
forelæsning i fysik eller kemi, gik man gennem den lille gadedør i
den store to-fløjede port i Nørregade 35. Den store åbnedes kun
når hestevogne skulle køre ind i gården. I »Gennemfarten« varder
helt inde til højre fløjdøre, der førte ind til selve hovedtrappen.
Den var bygget i tre løb, som det dengang brugtes i store herskabs
huse, altså med en repos på midten mellem to etager og med et
vindue til gården på hver afsats. Trappens håndliste var af birke
træ og trappegangen havde malede vægge og hvidtet loft. På første
sal passeredes Ørsteds privatlejlighed, men det var anden salen vi
skulle til. Lejlighederne havde ikke dengang nogen entré, men
gårdværelset til højre kunne bruges til overtøjet. Man kom derfra
ind i den »store« firefags-stue, »Læresalen« med højt til loftet, og
ca. 65 m2 gulvplads. Væggene var betrukket med tapetpapir på
lærred begrænset af bryst- og pillepaneler af træ. Loftet var gipset
og malet, og i hjørnet stod en stor »postementovn«. I kæder fra
loftskrog hang to hvidlakerede olieargandlampers kegleformede
blikbeholder til lampeolie med spidsen nedad, der endte i en for
gyldt kogle. Fra oliebeholderen gik til hver side en arm ud, for
synet med argandrundbrænder, lampeglas og en grøn baldakin.
En blankpudset lækagekop hang under hver lampe for at optage
overflydende olie.
Man så hurtigt, at der var konkurrence mellem to slags kunstige
nymodens belysningsmidler. Der var ikke noget enestående mær
keligt ved en oliedobbeltlampe med to rundbrændere med lampe
glas. Men det var der ved den ganske nye belysning med »brænd
bar luft«. Man havde nok set en sådan i en privat reklamegaslygte
på Købmagergade, men »luftflammer« inde i et beboelseshus var
noget nyt og mærkeligt. På hver af de tre piller mellem de fire
vinduer, på endevæggene og langvæggen var der ialt 10 gasarme.
De gik 10 tommer vandret ud fra væggen, endte krumbøjet opad
med et ganske fint hul og flammen derfra kunne slukkes med en
hane. Når alle rørene var gasfyldte, kunne man efterhånden tæn
de den brændbare luft, der lyste med en smuk gul flamme. Lyset
66