Foarmet olieargand-loftsampel fra 1800-tallets begyndelse, hvoraf der anta
gelig har hængt to i »læresalen«. Fyldning af lampen er forklaret i afsnit 12.
(Efter: Michael Schrøder: Olielampen, Kbhvn. 1964 side 113 og 125).
fra disse flammer skulle ikke hæmmes af glas eller porcelæns
skærme. Hver gasarm var i rørforbindelse med den fælles stoie
gasklokke over vand helt nede fra kælderen. Havde laboratoiie-
tj eneren haft fyr under kulretorten og faet gasklokken fyldt, kun
ne disse magiske blus lyse forbavsende op, og uden at kiæve pas
ning af vægestand eller vædske. Til landsfaderen, enevældsmo
narken, var der skænket et tilsvarende nymodens væik, der lyste
op på Amalienborg, men kongen forærede hurtigt det hele til -
blindeinstitutet.
I »Læresalen« har der nok været siddepladser til højst 65 peiso
ner på løse træbænke. Katedret stod nærmest de to søjler foran
endevæggen med en vægtavle til kridt. Ved siden stod de 20 ko
67